Annonce

Toyota åbner ny fabrik for genbrug af biler

Toyota tager nu et markant skridt mod en mere ressourceeffektiv bilindustri. En ny fabrik i Burnaston, England, skal fremover omdanne skrottede biler til reservedele og råmaterialer, som kan bruges i nye modeller – og dermed styrke virksomhedens fokus på cirkulær økonomi.

Den japanske bilgigant forventer, at op mod 10.000 udtjente biler hvert år kan give liv til 120.000 dele samt genvinde 8.200 tons stål og 300 tons plast. Projektet er et vigtigt led i Toyotas ambition om at være CO₂-neutral i Europa allerede i 2040 – og globalt i 2050.

“Verden er under forandring, forbruget stiger, vi bliver flere mennesker, og klimaet er under voldsomt pres. Derfor er det bydende nødvendigt, at vi gør tingene anderledes og tænker alle processer igennem for at reducere klimabelastningen mest muligt, når vi producerer nye biler. Det skal et øget fokus på cirkulær økonomi bidrage til,” siger Anders Tystrup, pressechef hos Toyota Danmark i en pressemeddelelse.

Nye krav til genanvendelse

EU-regler skubber også udviklingen i retning af mere genbrug. Fra 2031 skal 25 procent af plasten i en bil være genanvendelig, og minimum seks procent af bilen skal være produceret med genanvendt plast.

“Det lyder måske ikke af meget, men hvis vi overfører det til samme antal biler, vi hos Toyota producerer i år, så er det nok til at dække hele det indhegnede areal ved Københavns Lufthavn fuldstændig med plastikflager, som var det sne. Så det er rigtig meget genanvendeligt plastik bare for Toyota,” bemærker Anders Tystrup.

Toyota vurderer, at man allerede i dag kan genanvende op mod 97 procent af en udtjent bil. Derfor er arbejdet med at designe biler, der er nemmere at skille ad og genbruge, i fuld gang.

Del af større strategi

Den nye fabrik i England bliver den første af sin slags for Toyota, men ifølge Anders Tystrup er det kun begyndelsen.

“Vi planlægger at udrulle lignende tiltag som vores cirkulære fabrikskoncept over hele Europa. Og vi stopper ikke ved vores egne fabrikker. Vi ønsker at samarbejde med andre virksomheder, der deler vores passion for cirkularitet og engagement i bæredygtighed.”

Del artiklen:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Annonce

Seneste nyt
Mest læste
Husk vinterdæk
Nye dækregler allerede til denne vinter
Woman,Charging,Electro,Car,At,The,Electric,Gas,Station
Værkstedskæde slår alarm: elbil-tsunami udgør sikkerhedsrisiko
cbb2ccc3-715f-407e-9230-35055a185e18
Endnu en kinesisk elbil – denne gang med hæve-sænkebord
Scenic_E-Tech_electric_finalist_for_Car_of_the_Year_2024-2-MB
SCENIC E-TECH ELECTRIC VINDER CAR OF THE YEAR 2024
ExclusiveOnline