Annonce

Volvo lancerer ny sikkerhedssele, der tilpasser sig kroppen

Volvo Cars tager endnu et skridt i retning af mere individualiseret bilsikkerhed. I den nye elbil Volvo EX60, der lanceres i 2026, bliver det nemlig muligt at få en sikkerhedssele, som automatisk justerer sig efter både kroppen og kollisionens alvor.

Den såkaldte multiadaptive sele bygger på realtidsdata og skal forbedre beskyttelsen af både små og store passagerer – afhængigt af deres siddestilling, højde og vægt – men også afhængigt af ulykkens styrke og retning. Det sker med hjælp fra både indvendige og udvendige sensorer i bilen. Sådan skriver Volvo i en pressemeddelelse.

Ifølge Åsa Haglund, der er leder af Volvo Cars Safety Centre, er det et naturligt skridt videre fra virksomhedens mangeårige arbejde med sikkerhed.
“Verdens første multiadaptive sikkerhedssele er endnu en milepæl for bilsikkerheden og et godt eksempel på, hvordan vi udnytter realtidsdata med ambitionen om at hjælpe med at redde millioner af liv”, udtaler hun.

Selen adskiller sig fra tidligere løsninger ved at kunne skræddersy spændingsgraden langt mere præcist, end de trinvist justerbare seler, man hidtil har brugt. Ved en voldsom ulykke kan selen for eksempel stramme mere omkring en tungere person og højt justeres for at undgå hovedskader, mens en lavere og blidere selejustering kan beskytte mod brækkede ribben ved mindre påkørsler.

Et digitalt sikkerhedssystem i udvikling

Det nye system er en del af Volvos bredere sikkerhedsøkosystem, hvor data fra sensorer og kameraer også bruges til at styre airbags, passagergenkendelse og assistentsystemer. Sikkerhedsselen får løbende softwareopdateringer over nettet (OTA), så den kan forbedres og tilpasses nye data.

Teknologien er udviklet på baggrund af Volvos omfattende uheldsdata. Siden 1970’erne har Volvo Cars indsamlet information fra mere end 80.000 trafikuheld med det formål at designe sikrere biler. Den tilgang har ført til, at Volvo længe har arbejdet med egne sikkerhedsstandarder, der ligger ud over de officielle krav.

Den multiadaptive sele er testet i Volvos crashtest-center, der i år kan fejre 25-års jubilæum. Her kan sikkerhedsingeniører genskabe en lang række uheld og måle præcist, hvordan forskellige teknologier påvirker kroppens belastning.

En ny æra for sikkerhedsselen

Volvo har historisk spillet en nøglerolle i udviklingen af den moderne sikkerhedssele. Det var Volvos egen ingeniør, Nils Bohlin, der i 1959 opfandt den klassiske trepunktsele, som senere blev gjort frit tilgængelig for hele bilbranchen. Den beslutning menes at have reddet over en million liv.

Del artiklen:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Annonce

Seneste nyt
Mest læste
Husk vinterdæk
Nye dækregler allerede til denne vinter
Woman,Charging,Electro,Car,At,The,Electric,Gas,Station
Værkstedskæde slår alarm: elbil-tsunami udgør sikkerhedsrisiko
cbb2ccc3-715f-407e-9230-35055a185e18
Endnu en kinesisk elbil – denne gang med hæve-sænkebord
Scenic_E-Tech_electric_finalist_for_Car_of_the_Year_2024-2-MB
SCENIC E-TECH ELECTRIC VINDER CAR OF THE YEAR 2024
ExclusiveOnline