Ladestanderne springer frem flere steder i Danmark

Februar måned har været præget af markant fremgang inden for ladeinfrastrukturen til elbiler i Danmark, og der er nu knap 19.000 offentlige ladepunkter i det danske landskab.

Ved udgangen af februar nåede antallet af offentlige ladepunkter i Danmark op på næsten 19.000, hvilket svarer til en stigning på 81 procent sammenlignet med samme tidspunkt sidste år. Antallet af lynladepunkter er steget med hele 93 procent, hvilket er næsten en fordobling og markerer en betydelig forbedring i mulighederne for hurtig opladning af elbiler på tværs af landet.

Det er positivt, at udrulningen af ladestandere opretholder det høje tempo fra sidste år, men samtidig må vi ikke undervurdere, at fremtidens bilpark kræver markant flere ladestandere. Elbilsalget kommer ikke til at sænke tempoet, så det må opstillingen af ladestandere heller ikke,” siger Mads Rørvig, adm. direktør for De Danske Bilimportører.

Det seneste år er bestanden af elbiler i Danmark steget med 79 procent, hvilket er en smule mindre end væksten i antallet af ladepunkter. Det betyder, at der nu er færre elbiler, der skal deles om hvert ladepunkt og lynladepunkt. Den seneste politiske aftale om muligheden for at indføre nulemissionszoner i visse områder lægger yderligere pres på behovet for en omfattende ladeinfrastruktur.

De kommende nulemissionszoner vil sætte strøm til efterspørgslen efter elbiler, fordi bilisterne ikke vil eje en bil, som ikke må køre i hele landet. Når der politisk stilles krav til, at bilerne kører på el, påhviler der dem samtidig et ansvar for, at de mange biler kan oplades” siger Mads Rørvig, adm. direktør for De Danske Bilimportører, der opfordrer til, at kommunerne intensiverer opstillingen af ladestandere.

For at sikre, at ladeinfrastrukturen er tilgængelig for alle, har De Danske Bilimportører fremsat forslaget om laderet, der giver elbilister i etageejendom mulighed for at kræve installation af ladestandere ved deres bolig. Dette forslag vil yderligere styrke tilgængeligheden af opladning og skabe større incitamenter til at vælge elbiler. Læs mere om forslaget her.

Kilde: De Danske Bilimportører, bilstatistik.dk, Zapup.eu Chargex Analytics

Ladepunkter defineres her som udtag til ladekabler. Det vil sige, at en ladestander godt kan have flere ladepunkter.

Del artiklen:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest
Seneste nyt
Mest læste
Woman,Charging,Electro,Car,At,The,Electric,Gas,Station
Værkstedskæde slår alarm: elbil-tsunami udgør sikkerhedsrisiko
Scenic_E-Tech_electric_finalist_for_Car_of_the_Year_2024-2-MB
SCENIC E-TECH ELECTRIC VINDER CAR OF THE YEAR 2024
ID-Range_bred2
Volkswagen styrker mærkets elektriske ID.-familie med nye priser og udstyrsvarianter
cbb2ccc3-715f-407e-9230-35055a185e18
Endnu en kinesisk elbil – denne gang med hæve-sænkebord
ExclusiveOnline

Nyheder og trends indenfor luksusbiler, ure, smykker, bolig og meget mere.