Endnu flere bilmærker til eCarExpo

Årets udgave af elbilmessen eCarExpo i Bella Center 27.-29. oktober har tiltrukket flere bilmærker end nogensinde før. Det omfatter helt nye ZEEKR, der får sin skandinaviske premiere på messen, og ”halvdanske” Fisker, der får dansk messedebut.

Elbilmessen eCarExpo i Bella Center vokser kraftigt, og i år har den tiltrukket flere bilmærker end nogensinde.

– Vi er stadig i de sidste faser af forhandlingerne, men vi nærmer os nu i alt 25 bilmærker, siger Camilla Messer Thomsen, dansk landechef for eCarExpo.

Blandt de mange spændende udstillere er det helt nye mærke ZEEKR, der får skandinavisk debut på messen. ZEEKR er en del af Geely-koncernen og har både design- og udviklingsafdeling i Gøteborg.

Også Fisker kommer, og det bliver dansk messedebut for mærket, der er grundlagt og ledes af danskeren Henrik Fisker.

Desuden vender Tesla tilbage efter at have været savnet af eCarExpos publikum sidste år.

– Vi har virkelig en bred vifte af udstillere, og mange af dem kommer med biler, der aldrig tidligere er blevet vist offentligt i Danmark. Og mange af bilerne vil tilmed være tilgængelige for prøvekørsel.

Her er alle de bilmærker, der indtil nu er klar til eCarExpo (d.d. 25. september). Flere kan følge:

  • Audi
  • BMW
  • BYD
  • CUPRA
  • Fisker
  • Ford
  • Hyundai
  • Kia
  • Mazda
  • Mercedes-Benz
  • MG
  • MINI
  • NIO
  • Nissan
  • Polestar
  • Renault
  • Škoda
  • Tesla
  • Toyota
  • Volkswagen
  • XPENG
  • ZEEKR

Samtidig med eCarExpo arrangeres også eComExpo (26.-27. oktober) med elektriske lastbiler og varevogne.

Mest læste:

Danmarkspremiere på ID.7

Danmarkspremieren på Volkswagen ID.7, den nye elektriske topmodel, finder sted den 3. december med priser fra 449.995 kr. Bilen byder på imponerende komfort, rummelighed og

Læs også:

Markant fremgang i bilsalg i november

Bilsalget gik i november frem med 25 procent i forhold til november måned i 2022, hvilket lægger an til en god slutspurt frem mod årsskiftet.