Porsche præsenterer den mest kraftfulde Cayenne nogensinde

Porsche har allerede lanceret en gennemgribende opdateret tredje generation af markedets mest dynamiske SUV. Nu løfter det tyske sportsvognsmærke så sløret for en topmodel, som overgår enhver anden Cayenne målt på kræfter og effektivitet. Med en samlet ydelse på hele 739 hestekræfter leverer den nye version af Cayenne Turbo E-Hybrid nemlig både power i særklasse samt muligheden for at køre fuldt elektrisk.

Kræfterne i den nye Cayenne Turbo E-Hybrid leveres af en innovativ drivlinje, som rummer en kraftigt videreudviklet version af den velkendte 4,0-liters V8 med biturbo, som også kendes fra den nye Cayenne S. Mens benzinmotoren alene udvikler 599 hestekræfter, leverer elmotoren 179 hestekræfter, hvilket skaber en systemydelse på 739 hestekræfter og et drejningsmoment på 950 Newtonmeter – samt en accelerationstid fra 0-100 kilometer i timen på 3,7 sekunder og en tophastighed på 295 kilometer i timen.

Sammenlignet med forgængeren byder den nye Cayenne Turbo E-Hybrid også på længere elektrisk rækkevidde og kortere ladetid. Hybriddrivlinjen er nemlig kombineret med et 25,9 kilowattimer stort batteri, hvilket gør det muligt at opnå en elektrisk rækkevidde på 82 kilometer (WLTP). Takket være en kraftigere 11 kilowatts onboard-lader er det større batteri alligevel hurtigere at fylde op, da en fuld opladning nu tager mindre end to og en halv time.

Den nye Porsche Cayenne Turbo E-Hybrid kommer som standard med den nye type adaptive luftaffjedring med tokammer- og toventilsteknologi, som sikrer et endnu større spænd mellem komfortabel og dynamisk kørsel. Også Porsche Torque Vectoring Plus (PTV Plus) er standard, mens Porsche Dynamic Chassis Control (PDCC) og aktiv baghjulsstyring fås som ekstraudstyr.

For både Cayenne Turbo E-Hybrid og Cayenne Turbo E-Hybrid Coupé gælder et mere aggressivt og eksklusivt udseende med blandt andet større luftindtag med sortlakerede lameller foran, skærmkanter, sideskørter nederste del af bagkofanger i karrosserifarve, to dobbelte udstødninger i poleret rustfrit stål samt rødlakerede bremser.

Indenfor er topmodellen beriget med aluminiumsindlæg på instrumentbordet og dørbeklædningerne, mens loftet er betrukket med Race-Tex, hvilket markerer modellens fokus på performance. Standardudstyret inkluderer også et GT-sportsrat med varme og drejeknap til valg af køreprogram samt frit valg mellem 18-vejs justerbare sportssæder eller 14-vejs justerbare komfortsæder.

Den nye Porsche Cayenne Turbo E-Hybrid Coupé fås desuden med en ekstra sportslig GT-pakke, som blandt andet tilføjer en 10 millimeter lavere og endnu skarpere version af luftaffjedringen, ændret hjulindstilling og bredere fordæk, samt kulfiberkeramiske bremser (Porsche Composite Ceramic Brake) for endnu mere præcis styring og maksimal bremsekraft under hård belastning.

GT-pakken giver også Cayenne Turbo E-Hybrid Coupé et endnu mere aggressivt look med sorte frontkomponenter, skærmkanter og sidespoiler, kulfiberelementer på tagspoileren, kulfiberdiffuser med to centralt positionerede udstødninger, kulfibertag samt 22-tommers GT Design-hjul i magnesium. GT-pakken sænker desuden 0-100-tiden til 3,6 sekunder og løfter tophastigheden til 305 kilometer i timen.

Den nye Cayenne Turbo E-Hybrid og Cayenne Turbo E-Hybrid Coupé lanceres hos de danske Porsche-forhandlere i 2024.

Cayenne Turbo E-Hybrid. Forbrug: 50-58,2 km/l. CO2-udledning: 45-39 g/km. Elektrisk rækkevidde: 76-82 km.

Cayenne Turbo E-Hybrid Coupé. Forbrug: 50-58,2 km/l. CO2-udledning: 45-39 g/km. Elektrisk rækkevidde: 76-81 km.

Cayenne Turbo E-Hybrid Coupé med GT-pakke. Forbrug: 50,6-55,6 km/l. CO2-udledning: 43-40 g/km. Elektrisk rækkevidde: 79-82 km.

*WLTP. Forbrug og rækkevidde påvirkes bl.a. af kørestil, vejrforhold og tilvalg af udstyr, hvor især høj hastighed og lave temperaturer reducerer rækkevidden. Se mere på www.porsche.dk

Del artiklen:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest
Seneste nyt
Mest læste
Woman,Charging,Electro,Car,At,The,Electric,Gas,Station
Værkstedskæde slår alarm: elbil-tsunami udgør sikkerhedsrisiko
Scenic_E-Tech_electric_finalist_for_Car_of_the_Year_2024-2-MB
SCENIC E-TECH ELECTRIC VINDER CAR OF THE YEAR 2024
ID-Range_bred2
Volkswagen styrker mærkets elektriske ID.-familie med nye priser og udstyrsvarianter
cbb2ccc3-715f-407e-9230-35055a185e18
Endnu en kinesisk elbil – denne gang med hæve-sænkebord
ExclusiveOnline

Nyheder og trends indenfor luksusbiler, ure, smykker, bolig og meget mere.