Annonce

Opel Experimental konceptbil: en klar vision for mærkets fremtid

“Opel Experimental giver et indblik i kommende modeller og teknologier, om designet fremadrettet og en ny æra for mærkets fremtid. Denne fantastiske konceptbil er en ledestjerne for mærket og understreger endnu engang Opels pionerånd”, fortæller Opels CEO Florian Huettl.

”Vores nye Opel Experimental er en mere ekstrem fortolkning af vores design filosofi. Den giver form til vores vision for fremtiden. Mange af designelementerne og tankerne bag konceptet vil finde vej til vores fremtidige produktionsmodeller. Eksteriørdesignet har en fantastisk silhuet med en optimeret aerodynamik, mens interiøret giver en fokuseret og personlig brugeroplevelse”, kommenterer Mark Adams, Vice President Design.

Opel Experimental skiller sig virkelig ud. Den er blottet for kromdetaljer og benytter i stedet illuminerede overflader samt stærke grafiske elementer til at skabe personlighed og raffinement til de flotte proportioner. Et godt eksempel er de to bærende designelementer for Opels designfilosofi, Opel Compass og Opel Vizor grill. Opel Compass dannes af den vertikale midterlinje på kølerhjelmen og de horisontale vingeformede kørelys, mens Vizor er den vandrette grill, der er bilens ansigt og er inspireret af historiske Opel-modeller. På konceptbilen er begge blevet redesignet og illumineret, så de tydeligere fremhæver den oplyste og helt nye Opel-blitz (Opels logo) placeret i de to elementers midte.

Fronten replikeres på bagenden, der via den horisontale bremselys-stribe møder den vertikale midterlinje og danner Opel Compass. I stedet for et logo i midten, har man på bagsmækken skrevet Opel.

Den fuldelektriske crossover er baseret på en helt ny Stellantis-platform og er udstyret med firehjulstræk. Designets rene linjer, aerodynamiske profil og muskuløse skærme skæmmes heller ikke af sidespejle, for konceptet er udstyret med 180 graders kameraer i C-stolpen. Grillen er i øvrigt næste generation kaldet Vizor 4D – den ekstra dimension er tilføjelsen af avanceret scanningsteknologi som sensorer, lidar, radarer og kameraer.

Aerodynamiske løsninger og fokus på rummelighed

Opel Experimentals slanke og dynamiske design har fokus på aerodynamik. Den er udstyret med aero-klapper på både for- og bagende, der åbner og lukker efter behov og sammen med bag-diffuseren skaber rene og effektive luftstrømme rundt om bilen. Dækkene, der er udviklet i samarbejde med Goodyear, er lavet af genbrugt gummi og sidder på 3-zonet Ronal-fælge, der er skabt til aktivt at forbedre aerodynamikken.

Dimensionerne svarer til en kompakt C-segmentbil, men interiørets rummelighed er mere lig en bil i D-segmentet. Den ekstra plads er fundet dels ved hjælp af den kompakte platform og dels via pladsbesparende interiørelementer og tekniske løsninger. Fx er rattet en steer-by-wire-løsning, der uden mekaniske styrekomponenter fylder mindre, vejer mindre og kan foldes væk, når det ikke er i brug. De tynde, adaptive letvægtssæder er i et særligt tyndt og stærkt stof kaldet ”3D mesh-technology” stof. Sæderne er konstrueret til at give god komfort, som efterhånden er en Opel-specialitet, være lette og pladsbesparende.

Infotainment koncept med augmenteret projection og AI

Opels nuværende digitale cockpit og infotainmentsystem hedder Pure Panel. Det er udviklet til at skabe en brugervenlig, fokuseret og personificeret køreoplevelse, hvor føreren ikke bliver forstyrret af for kørslen irrelevante oplysninger. Experimental konceptbilen har fået en nyfortolkning af Pure Panel, hvor skærm og kontrolpanel er tænkt sammen til én interaktiv funktion kaldet Pure Experience. Pure Experience består af to dele, Tech Bridge og Pure Pad. Tech Bridge fungerer i stedet for en skærm og kan via ”augmentet reality” projektere kørselsrelevante informationer og infotainmentsystem op i førerens synsfelt på midten af instrumentbordet. Systemet kan personificeres efter hvilke oplysninger og funktioner, man finder relevante under kørslen, og det kan også betjenes via AI (Artificial Intelligence) og stemmegenkendelse. Pure Pad er et frit flyvende panel, placeret i midterkonsollen foran armlænet, der kan konfigureres, så de mest brugte funktioner altid er lige ved hånden.

Interiøret er bl.a. polstret med elektrokromiske stoffer, der via elektriske impulser kan skifte farve og skabe en behagelig atmosfære i kabinen. Den aktive lyspolstring bruges også til at forøge sikkerheden i bilen. Fx vil stoffet lyse op i dørsiderne (og advare i head-up displayet), hvis en bil er placeret i den blinde vinkel.

 

Del artiklen:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Annonce

Seneste nyt
Mest læste
Husk vinterdæk
Nye dækregler allerede til denne vinter
Woman,Charging,Electro,Car,At,The,Electric,Gas,Station
Værkstedskæde slår alarm: elbil-tsunami udgør sikkerhedsrisiko
cbb2ccc3-715f-407e-9230-35055a185e18
Endnu en kinesisk elbil – denne gang med hæve-sænkebord
Scenic_E-Tech_electric_finalist_for_Car_of_the_Year_2024-2-MB
SCENIC E-TECH ELECTRIC VINDER CAR OF THE YEAR 2024
ExclusiveOnline