Andelen af elbiler er fordoblet

Maj måned bød på 14.012 nyregistrerede personbiler, hvilket er en fremgang på 3,82 procent i forhold til samme måned sidste år. År til dato er der en klar forbedring af bilsalget, hvor antallet af indregistreringer er 12,45 procent bedre end samme periode i 2022.

”Vi glæder os over, at bilsalget år til dato ligger et godt stykke over markedet i 2022. Det ser ud til, at vi har undgået en opbremsning i efterspørgslen, som vi ellers frygtede ved årets start” siger Mads Rørvig, adm. direktør for De Danske Bilimportører.

Elbilssalget fordoblet i maj

I løbet af maj blev der indregistreret 4.446 nye elbiler, hvilket over en fordobling i forhold til samme måned sidste år, hvor der blev indregistreret 2.197 elbiler.

Maj blev dermed endnu en måned med fremgang i salget af elbiler, som i en lang periode er vokset måned efter måned. I løbet af 2023 er der kommet 19.815 flere elbiler på vejene og elbilerne udgør nu 5 procent af den danske bilflåde. Det er dog ikke sikkert, at den positive udvikling fortsætter:

”Elbilerne sælger godt i Danmark, da de får en lavere afgift end benzin- og dieselbiler. Vi er nervøse for udviklingen efter 2025, da elbilernes afgiftsfordel udfases hurtigt. Hvis den grønne omstilling af bilparken skal fortsætte i samme tempo, er det nødvendigt at holde afgifterne i ro,” siger Mads Rørvig, adm. direktør i De Danske Bilimportører.

 

Pressemeddelelse: De Danske Bilimportører

Mest læste:

Kia viser nyt design med elbilen EV6

Kia har haft stor succes med designet med “Tiger Nose” i front – helt bogstaveligt en grill inspireret af næsen på en tiger. Det pryder

Læs også: