Voksende efterspørgsel på brugte biler: Sådan øger du selv salgsprisen

Sidste år er længe siden, lyder en kendt bogtitel – og det gælder også salget af brugte biler.

Mens det samlede brugtbilsalg sidste år landede på kun 381.000, hvilket var det laveste siden 2014, er der igen kommet gang i underskrivningen af slutsedler.

I marts skiftede 57.000 brugtvogne hænder, og det er kun overgået én gang før, nemlig i marts 2020 som havde 59.000 handler, oplyser Bilbasen, der er Danmarks største onlineplatform for køb og salg af brugte biler.

– Tendensen fra 2022 er endegyldigt brudt, og vi oplever lige nu et stabilt og meget sundt brugtbilsmarked med en stor interesse for køb og salg. Samtidig ser vi en forhøjet interesse for køb af elbiler. I år er der solgt 30% flere elbiler sammenlignet med 2022, bl.a. drevet af Teslas prisnedsættelser, forklarer bilanalytiker, Jan Lang.

Hver femte sælger selv med brugtbilsattest
Mens mange lader den brugte bil indgå i handlen, når de skal have en anden bil, så vælger hver femte bilejer selv at sælge bilen uden om en bilforhandler og direkte til en privat køber.

Det fremgår af en undersøgelse foretaget af Applus+ Bilsyn blandt 2.635 bilejere, og fordelen er, at sælgeren modtager hele salgsprisen.

Samme undersøgelse viser, at en tilsvarende procentdel vil benytte en brugtbilsattest, når de skal sælge bilen, og det er vigtigt ikke at glemme, hvis man selv sælger, forklarer John Gantzhorn, teknisk konsulent hos synsvirksomheden.

– Med en brugtbilsattest får både sælger og køber et interesseuafhængigt papir på bilens tilstand og kvalitet. Som privat sælger er man jo et komplet ubeskrevet blad, og derfor handler det om at skabe tillid til bilen og salget, og det kan man med en attest. I øjeblikket bliver der handlet mange brugte el-biler, og man bør huske, at man er i stor konkurrence, når man sætter sin bil til salg, forklarer John Gantzhorn.

’Afmystificer bilen’
Den tilgang til salg af ens brugte bil, er Jan Lang enig i, og helt konkret anbefaler han tre ting, når man skal sælge sin bil.

– Det første er, at man skal afmystificere bilen, og det gør man ved at dokumentere dens tilstand, for eksempel ved hjælp af en uafhængig gennemgang og rapport på bilens tilstand.

– For det andet bør man se på bilen med købers øjne og sætte sig i købers sted. Man skal sørge for at have alle relevante dokumenter klar, bl.a. over tidligere reparationer og service, så der er fuld gennemsigtighed i handelen.

– Sidst men ikke mindst skal man huske ikke at være grådig, men sætte en realistisk pris, hvilket er 1-2% over markedsprisen. På den måde er der efterladt et lille forhandlingsrum. Sætter man prisen for højt, kommer der ingen købere, sætter man prisen for lavt, skaber det mistro til bilens tilstand, lyder anbefalingen fra Jan Lang.

Andre forslag til at sikre et godt bilsalg

  1. Få en professionel klargøring af bilen, dvs. sædevask, udbedring af lakskader, rengøring af kabine, gummi og plastik, så det ser nyt ud igen. Indtryk af en sjusket vedligeholdelse af bilen hæmmer dit salg.
  2. Få taget de rigtige billeder, hvis du selv står for salget. Billederne skal klart vise bilens kabine, motor, lak og generelle tilstand, så køber hurtigt forstår, hvad han/hun får for sine penge.
  3. Lav en udtømmende og præcis beskrivelse af bilen, og hvordan du har kørt den. Giv eksempler på, hvad den er blevet brugt til, og forklar hvordan den er blevet vedligeholdt og om reparationer, der har fastholdt dens funktioner og værdi.
  4. Tjek prisen på tilsvarende modeller på nettet og sørg for, at din pris matcher netpriser.Kilde: Applus+ Bilsyn

Mest læste:

Scenic_E-Tech_electric_finalist_for_Car_of_the_Year_2024-2-MB
SCENIC E-TECH ELECTRIC VINDER CAR OF THE YEAR 2024
Med 329 point har Renault Scenic E-Tech electric netop vundet titlen The Car of the Year 2024. Resultatet...
Hyundai-ioniq-5-n-exterior-01_jpg
Hyundai er nu klar med priser på IONIQ 5 N med 650 hk og en topfart på 260 km/t
Hyundai har annonceret priserne for den nye IONIQ 5 N, en elektrisk bil med op til 650 hk og en topfart...
IM L7_1
MG præsenterer nyt selvstændigt brand ved Geneve Motor Show 2024
Udover præsentationen af den højt profilerede MG Cyberster og verdenspremieren på den helt nye MG3 Hybrid,...
2024-02-porsche-pm-taycan-facelift-2
Porsche opdaterer Taycan: Mere effekt og længere rækkevidde
Porsche har lanceret en opdateret version af sin fuldt elektriske Taycan-model, som nu byder på forbedringer...

Læs også: