Elbilbølgen rammer: Flere kunder vælger nu at forsikre en elbil

Interessen for at købe en elbil vokser, og det mærker man tydeligt hos Topdanmark, et af landets største forsikringsselskaber.

Det seneste år er andelen af elbiler, som er forsikret hos Topdanmark steget 61 procent, viser en ny opgørelse. Særligt i første kvartal 2023 har salget af elbilforsikring taget fart.

”Det er rigtig positivt, at udviklingen går i retning af flere elbiler på danske veje i forhold til at understøtte den grønne omstilling,” siger Carsten Elmose, privatdirektør i Topdanmark.

”Tidligere var elbilmarkedet domineret af Tesla, men nu kommer de øvrige fabrikanter også med deres varianter af elbiler, og det mærker vi helt klart,” siger han

Dyrere at udbedre
Siden elbiler blev introduceret i Danmark, har Topdanmark set, at skadesbilledet løbende er blevet forbedret, men der sker fortsat flere skader på elbiler end diesel- og benzinbiler.

”Skader på elbiler er typisk også dyrere og mere komplekse at udbedre, men det ændrer ikke på, at vi satser massivt på elbilområdet for at være med til at understøtte den grønne omstilling,” siger Carsten Elmose.

Bestanden af elbiler udgjorde ultimo marts 127.000 stk., viser tal fra Danmarks Statistik. Lige nu er ambitionen fra Folketingets side, at der i 2030 skal være en million elbiler.

//

Se listen: Her er de 10 elbiler, som Topdanmarks kunder forsikrer flest af

Kunder i Topdanmark har forsikret flest af disse 10 elbiler det seneste år:

  • Tesla Model Y
  • Skoda Enyaq
  • VW ID 4
  • Tesla model 3
  • Audi Q4 E-tron
  • Kia Niro
  • BMW iX3
  • Mercedes EQA
  • Volvo XC40
  • Ford Mach-E

(PM)

Del artiklen:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest
Seneste nyt
Mest læste
Husk vinterdæk
Nye dækregler allerede til denne vinter
Woman,Charging,Electro,Car,At,The,Electric,Gas,Station
Værkstedskæde slår alarm: elbil-tsunami udgør sikkerhedsrisiko
cbb2ccc3-715f-407e-9230-35055a185e18
Endnu en kinesisk elbil – denne gang med hæve-sænkebord
Scenic_E-Tech_electric_finalist_for_Car_of_the_Year_2024-2-MB
SCENIC E-TECH ELECTRIC VINDER CAR OF THE YEAR 2024
ExclusiveOnline