Danmark i front når det kommer til opladelige biler – men ladestanderne skal følge med

Antallet af elbiler i EU er steget næsten 3 gange så meget som antallet af ladepunkter de sidste seks år. Mens der i 2016 var 77.038 ladepunkter på tværs af EU-landene, var der 479.396 i 2022. Til sammenligning er elbilbestanden vokset fra 118.542 til 1.996.738 i samme periode.

Den samme udvikling har været tydelig i Danmark. Selvom antallet af ladepunkter vokser hurtigt, går det ikke ligeså hurtigt som stigningen i andelen af opladelige biler i bilbestanden. Det betyder, at der stadig er for få ladepunkter pr. bil, hvilket er en udfordring for den fortsatte udbredelse af grønnere mobilitet.

En stærk og geografisk dækkende ladeinfrastruktur er en af de absolut vigtigste forudsætninger for flere elbiler på de danske veje. Omstillingen til elbiler kræver, at bilen kan lades hurtigt og nemt, så rækkeviddeangst ikke overtager overvejelserne om valg af bil,” siger Mads Rørvig, adm. direktør for De Danske Bilimportører.

Behov for bedre ladeinfrastruktur i hele EU

Selvom det er vigtigt, at der kommer fart på udbredelsen af ladestandere i Danmark, kan det ikke stå alene. Med den store mobilitet mellem lande, som hersker i EU, er det vigtigt at ladeinfrastrukturen udbredes i flere lande, så elbilen også kan bruges på bilferier og forlængede weekender.

På nuværende tidspunkt er 42 procent af alle ladepunkter koncentreret i to EU-lande; Holland og Tyskland. Disse lande udgør mindre en 10 procent af det samlede overfladeareal i EU. Samtidig har Holland, som er det land med den største andel af ladeinfrastruktur, 70 gange flere ladepunkter end Rumænien, selvom Rumænien er omkring 7 gange større. Det vidner om stor forskel på adgangen til opladning på tværs af EU-lande, hvilket illustrerer et stort behov for at få sat skub i ladeinfrastrukturen i hele EU, selvom der for alle lande i 2035 gælder, at nye biler skal være nulemissionsbiler.

Pressemeddelelse: De Danske Bilimportører

Tal og statistikker: Bilstatistik.dk

Mest læste:

Audi åbner nyt ”Vehicle Safety Center”

Audi investerer ca. 100 mio euro i videreudviklingen af passiv sikkerhed og indvier det nye Audi ”Vehicle Safety Center” i Ingolstadt. Faciliteterne giver mulighed for

Læs også:

Endnu flere bilmærker til eCarExpo

Årets udgave af elbilmessen eCarExpo i Bella Center 27.-29. oktober har tiltrukket flere bilmærker end nogensinde før. Det omfatter helt nye ZEEKR, der får sin