Fem stjerner til Renault Megane E-Tech Electric

Finalen i Car of the Year blev mildest talt lidt af en gyser. Efter 59 jurymedlemmer havde fordelt i alt 1475 point, blev det Kia EV6, der med 279 point tog 1. pladsen blot 14 point foran Renault Megane E-Tech Electric på 2. pladsen.

Mens det ikke blev til “fuld plade” til Car of the Year, er der det til gengæld i den nyeste EuroNCAP kollisionstest. Renault Megane E-Tech Electric har netop fået de maksimale fem stjerner.

Renault Megane E-Tech Electric scorede 85% i voksen beskyttelse, 88% i beskyttelse af børn. Det skyldes bilens sikre konstruktion, og de syv airbags, der er standard. Beskyttelsen af fodgængere er på 65%, mens safety assist er på 79%.

Udover de elementer, der vurderes af EuroNcap og er baggrund for tildelingen af stjerner, er den nye Megane også udstyret med det banebrydende “Brandmands adgang”, der er udviklet i samarbejde med franske brandmænd.

Systemet betyder at batteriet har en særlig adgang, hvor brandmænd i tilfælde af brand kan “drukne” batteriet og stoppe branden.

Desuden er der en QR kode på forruden af alle Renault Megane E-Tech Electric. Ved at scanne denne kode kan redningsmandskab i tilfælde af uheld få informationer om bilen, så som hvor batteriet er placeret, og hvor man enkelt og risikofrit kan skære i karisseriet. Det betyder, at redningsmandskab kan spare op til 15 minutter kostbare, når de skal befri en eventuel fastklemt person i bilen efter et uheld.

Mest læste:

Audi åbner nyt ”Vehicle Safety Center”

Audi investerer ca. 100 mio euro i videreudviklingen af passiv sikkerhed og indvier det nye Audi ”Vehicle Safety Center” i Ingolstadt. Faciliteterne giver mulighed for

Læs også:

Endnu flere bilmærker til eCarExpo

Årets udgave af elbilmessen eCarExpo i Bella Center 27.-29. oktober har tiltrukket flere bilmærker end nogensinde før. Det omfatter helt nye ZEEKR, der får sin