Her er den nye Mercedes EQB 250

Praktisk bil til storfamilien har ikke altid rimet på sportslighed og lækkert design, men med introduktionen af den nye Mercedes EQB er dét pludselig fortid.

Den fuldelektriske kompakt-SUV forener nemlig rummelighed, fleksibilitet og muligheden for op til syv sæder med et robust offroad-udtryk, masser af kraftoverskud og en omfattende liste over avanceret standardudstyr.

Mercedes EQB 300 4MATIC og Mercedes EQB 350 4MATIC kan allerede opleves hos Mercedes-Benz forhandlere i hele landet, men nu bliver det også muligt at bestille den nye EQ-model med forhjulstræk og endnu længere rækkevidde.

Den nye Mercedes EQB 250 med 190 hestekræfter byder på samme høje udstyrsniveau og samme mulighed for at opgradere kabinen med tredje sæderække, og mens de to firehjulstrukne versioner kører op til 420 kilometer på en opladning, klarer den forhjulstrukne variant en rækkevidde på helt op til 469 kilometer.

Til trods for at rækkevidden er mærkbart opdateret, kan batteriet lynlades fra 10 til 80 procent på ned til 30 minutter, mens en fuld opladning med en wallbox kan klares på omkring seks timer – nøjagtigt som de to mere kraftfulde versioner.

Intelligent udstyr og nem opladning
Standardudstyret omfatter blandt andet 18” letmetalfælge, LED High Performance forlygter med aktiv fjernlysassistent og MBUX med Electric Intelligence navigation, som gør det nemt og enkelt at finde hurtig og bekvem opladning undervejs.

Systemet beregner nemlig automatisk den optimale rute med indlagte ladestop undervejs, og dét er især en stor fordel på de længere ture – også selvom føreren har kørt turen før. For når bilen kender ruten, forvarmes batteriet automatisk forud for eventuelle ladestop, hvilket sikrer optimal ladehastighed.

Med i prisen følger også ét års gratis abonnement på Mercedes me Charge samt ét års gratis medlemskab til IONITY netværket, som begge dækker hele Europa og gør det nemt at finde opladningsmuligheder undervejs til attraktive priser. Her betales udelukkende for forbrug, og afregningen sker automatisk en gang månedligt via det betalingskort, som er tilknyttet førerens Mercedes me konto.

Mercedes EQB 250 kan bestilles til priser fra 436.000 kroner. Tredje sæderække, der opgraderer kabinen fra fem til syv sæder, fås fra 7.709 kroner.

Del artiklen:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest
Seneste nyt
Mest læste
Woman,Charging,Electro,Car,At,The,Electric,Gas,Station
Værkstedskæde slår alarm: elbil-tsunami udgør sikkerhedsrisiko
Scenic_E-Tech_electric_finalist_for_Car_of_the_Year_2024-2-MB
SCENIC E-TECH ELECTRIC VINDER CAR OF THE YEAR 2024
cbb2ccc3-715f-407e-9230-35055a185e18
Endnu en kinesisk elbil – denne gang med hæve-sænkebord
ID-Range_bred2
Volkswagen styrker mærkets elektriske ID.-familie med nye priser og udstyrsvarianter
ExclusiveOnline

Nyheder og trends indenfor luksusbiler, ure, smykker, bolig og meget mere.