Ny Volvo C40 fra 459.080 kr.

V40 havde sine stærke sider, men den svenske hatchback havde for dårlige pladsforhold, gammeldags interiørdesign, tunge køreegenskaber og høje priser til nogensinde at blive et hit. Med C40 lander en afløser, som har potentiale, som V40 aldrig havde. Her snakker vi om en crossover med hatchback-coupé-design, gode pladsforhold, lækkert interiør – og fuld elektrificering.

C40 er i udgangspunktet en XC40 P8/Recharge, men den har sit eget design med andre forlygter og en unik bagende. Den har samme elektriske drivlinje (som også bruges i Polestar 2), og for P8-versionen er det lig med to elmotorer (en på hver aksel, så der er firehjulstræk), 408 hk, 660 Nm og et batteri på 78 kWh, som sikrer en WLTP-rækkevidde på 420 kilometer.

Prisen i Danmark er 459.080 kr., og hvis du synes, det er meget dyrt, så er der tale om en topmodel med højeste udstyrsniveau, Pro, som er den eneste mulighed ved introduktionen. I forhold til XC40 P8/Recharge er det 6.000 kr. billigere, og der vil inden for kort tid komme billigere udgaver med forhjulstræk (231 hk fra en enkelt elektrisk motor), hvorfor indstigningsprisen skulle tage et pænt dyk til et godt stykke under 400.000 kr.

I Pro-modellen med 408 hk til 459.080 kr. er panoramaglastag, 19″ alufælge, el-betjent bagklap, lydanlæg fra Harman Kardon, Google-infotainmentsystem og meget mere standard. Levering af de første biler vil ske i første kvartal 2022.

https://www.biler.nu/danske-priser-paa-elektrisk-volvo-xc40/

Del artiklen:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest
Seneste nyt
Mest læste
Scenic_E-Tech_electric_finalist_for_Car_of_the_Year_2024-2-MB
SCENIC E-TECH ELECTRIC VINDER CAR OF THE YEAR 2024
ID-Range_bred2
Volkswagen styrker mærkets elektriske ID.-familie med nye priser og udstyrsvarianter
cbb2ccc3-715f-407e-9230-35055a185e18
Endnu en kinesisk elbil – denne gang med hæve-sænkebord
HondaeNY1-02083
e:NY1 er den hemmelige Honda
ExclusiveOnline

Nyheder og trends indenfor luksusbiler, ure, smykker, bolig og meget mere.