Digitale LED-forlygter med millioner af pixels og fodgængerkommunikation. Lydanlæg med 31 højttalere og vibration i sæderne for at give 4D-effekt. En luftaffjedring som på et splitsekund kan hæve undervognen 8 cm, hvis en sidekollision truer. Digital instrumentering med ægte 3D-visning. Head-up-display med en skærm så stor, at det svarer til, at man gennem forruden ser på en 77” skærm – og augmented reality, som først får store virtuelle navigationspile til at “svæve” langt fremme på vejen, så tættere på, så det ser ud til, de står ved den vej, man skal dreje ind ad.
Den nye Mercedes-Benz S-Klasse er en skatkiste fyldt med udstyr, som kun de færreste af os har fantasi til at forestille os findes. Den er så selvkørende, som nogen bil har lov at være det i dag (niveau 3), og den er sikkert også en af de sikreste biler på kloden. Den koster også rigtig mange penge. Det har S-Klassen altid gjort, og sådan er det gerne med de store sedaner. Limousiner, som nogle mennesker ynder at kalde dem. For summer så store som (mindst) 1,735 millioner kroner kan man med rette forvente det bedste, masseproduktion kan præstere.
Men testbilen har ikke forladt produktionsapparatet uden uforskammede mængder ekstraudstyr, og det kan jeg ikke kritisere. Vælger man en S-Klasse, så vælger man også typisk ustyrlige mængder ekstraudstyr. I “min” S-Klasse er ingen basismotor, som ville være en diesel med 286 hk, men en kraftig sekscylindret benzinmotor (3 liter, cylindrene på rad og række), som frigiver 435 hk – plus 22 hestekræfter fra en mild hybrid’isering. Det er 1,98 millioner kroner, uden at ekstraudstyrspistolen endnu er skudt af. 370.000 kr. står Business Class-pakken i, som sammen med First Class-indretning til 65.000 kr. gør bagsædet til et VIP-loungeområde med to enkeltsæder med køling, massage, touchscreens – og selvfølgelig solgardiner i sideruder og bagrude, så ingen kan glo ind i de Vigtige Personers område. Bagakselstyring til 30.000 kr., AMG-look ude og inde til 130.000 kr., Eksklusiv-pakke til 81.000 kr. Plus 100.000 kr. for Lang-versionen med større akselafstang og endnu mere plads. Rundet meget lidt op er der for 2,8 millioner kroner S-Klasse.
Bag den nye S 500 lurer en konkurrent. En af de hårdeste, som er Audi A8. Med fire år på markedet som den ser ud i dag, er der udstyr som bilen med de fire ringe ikke fås med, som S-Klassen gør, men du lider ingen nød. Du får også en mindre regning end hos Benz, skulle du vælge en A8 præcis som testbilen: 2,13 millioner kroner. Af den pulje penge er cirka 550.000 kr. ekstraudstyr, og A8’eren kan holdes så meget billigere end S 500, fordi den i denne styrkeklasse kommer som plug-in-hybrid. De er billige i Danmark, ved du nok, og der er selvfølgelig også klækkelig rabat på ekstraudstyr. Den har sunde 449 hestekræfter, med de primære kræfter fra en 3-liters V6-benzinmotor. På strøm kan den også køre, men ikke rigtig langt. Batteriet er nemlig mindre end i en MG EHS til 270.000 kr., så 43 kilometer nøjes Audi med at love.
https://www.biler.nu/s-for-superklasse/
Den gamle mester mod opkomlingen
Mercedes-Benz har skabt biler i S-Klasse-størrelse og gørelse i mere end 70 år, og den første model med S-Klasse-navnet kom i 1972. Den cementerede det, de kloge godt vidste. Mere sikker, mere solid og mere perfektioneret bil lod det sig ikke gøre at finde. Så det er ingen tilfældighed, at vi kalder S-Klassen for Verdens Bedste Bil.
Audi startede først sit luksus-limo-eventyr, og det i det små, i 1988 med V8. Den hed bare V8, og den var svær at skelne fra en veludstyret Audi 100, men ikke desto mindre var der tændt en ild hos Audi, og i 1994 landede den første A8. En smuk stor sedan med Space Frame-konstruktion – usædvanligt meget aluminium i karrosseri og opbygning.
Der var forsvindende få luksus-SUV’er i 1972 og stadig ikke i 1988 eller 1994, og en Range Rover kom kun på tale for den excentriske. I dag fantaserer mange hellere om en kæmpe SUV, måske en Mercedes-Benz GLS eller en Bentley Bentayga, og det har gjort de store sedaner til det “hemmelige” valg for de, som ved, hvad der er godt. Det er klassisk luksus for de som ikke følger kortvarige strømninger og modeluner – modernitet i klassisk format.
Skærmsygen er blevet værre
Den nye S-Klasse er som den første Mercedes-Benz, så absolut passende, indrettet med et nyt infotainment- og styresystem. En ny generation MBUX, som med en stor touchscreen i portrætformat – som et vandfald i midterkonsollen – gør op med skærmmuren med to sammenhængende skærme til henholdsvis instrumentering og infotainment, som mærket har fået spredt til flere andre i industrien.
Der er langt færre knapper, for det er den sørgelige trend, men bare rolig, den store touchscreen sørger for, at du kan regulere temperaturen, 4D-lydanlægget, massagen… Men det er ikke altid, den tager sig tid til at reagere på berøring, og det er det samme med de elektroniske dørhåndtag på ydersiden, som automatisk popper ud, når man skal ind. Eller det burde de, for nogle gange nægter de at forlade hulen, som en bjørn man har vækket af vinterhiet for tidligt, og så skal nøglen alligevel fiskes op af lommen. De er desværre også svære at bruge, for de er både elektroniske og mekaniske på en gang, og det er slet ingen god blanding.
Mest imponeret er jeg over det store head-up-display med de svævende blå pile. Det ser ud som om, de står derude på vejen, men det er altså bare 3D. Men det er en hjælp, hvis man kommer i ukendte områder, for de viser til perfektion lige præcis der, hvor du skal dreje ind.
Mindst imponeret er jeg, hvis jeg ser bort fra de tossede dørhåndtag, nok af bremserne. De er svære at justere til en blød nedbremsning, og kommer jeg lidt for hurtigt hen til en rundkørsel eller et kryds, føles de for svage til at få det gode skib S 500 ned i fart i tide.
Den fine 3-liters benzinmotor, som er en ganske ny motor, bygger hurtigt fart op. Den er uhyre hurtig til at skabe kræfter fra bunden, og målt på kræfter er den så rigelig. Men den er også rigeligt præget af sin turboladning, så den reagerer alt andet end blødt og smidigt på speederen, og jeg må sige, at en dieselmotor ville passe bedre til den store bil. S 400 d med 330 hk måske? Den sekscylindrede turbomotor får mig i den grad til at savne de gamle dage for 15 år siden, hvor S 500 var magtfuld, men stadig smørblød og rolig med sin store V8-motor uden turbo.
Luftaffjedring er standard i S-Klasse, og måske fordi mine forventninger til affjedringskomforten var decideret enorme, skuffer den mig lidt. Problemet er aldrig på motorvejen, hvor jeg aldrig har prøvet noget så luksuriøst og stabilt, men ved lavere fart og især på uplejede landeveje. Den plumper ned i huller og bliver urolig. Bare med små øjeblikke af sitren, men alligevel til at mærke.
Mercedes-Benz tilbyder bagakselstyring, også kaldet firehjulsstyring, i to grader, og det er sjovt at mærke, hvordan den store S-Klasse kan komme rundt på en p-plads, som var den en A-Klasse. Alt afhængig af det valgte køreprogram er med- eller kontrastyringen lidt eller meget mærkbar, og det er klart, at det sammen med et bedre styretøj har ført til, at S-Klassen er mere dynamisk end tidligere.
https://www.biler.nu/a8-udfordrer-s-klasse-paa-teknisk-kunnen/
Klassisk limo fra Ingolstadt
A8 kommer selvfølgelig også med adaptiv luftundervogn, og også her er der firehjulsstyring til at gøre hverdagen lettere og svingene kortere. Også den er kommet til mig i en lang udgave, som er mest tydeligt, når man kigger på de utroligt lange bagdøre, så også den er stor og “fyldig” på vejen. Ingen af de her biler skrumper til at være minibiler, men de er klart mere køreaktive end tidligere generationer af de to limo’er.
Den tunge A8 plug-in-hybrid er mere kontant i affjedringen og leverer ved lavere fart ikke samme jeg-kører-på-en-dyne-affjedring som S-Klassen, men til gengæld er den mindre tilbøjelig til at duve i undervognen og ikke værre, når det kommer til de slemme huller i landevejen.
Jeg foretrækker faktisk styretøjet i A8 over det i S-Klassen. I ingen af de to er det perfekt, og det er mere en rettesnor end det er en direkte kommando, der bliver udført. Det er mere lineært og en my mindre direkte i A8, og ingen skal prøve at sælge mig de to luksusbiler her som sportsvogne, så jeg foretrækker roen i Audi-styretøjet.
PHEV-drivlinjen forringer bagagekapaciteten i A8 til et pinligt niveau: 390 liter. Den er 530 cm lang, men bagagerum som i en mindre hatchback. Måske Audi regner med, at de rige rejser let, fordi de bare køber nyt, hvor de kommer frem?
Men motoriseringen er smidig og kraftig. Selvfølgelig er den det, for der er en samlet systemydelse på 449 hestekræfter og 700 Nm – mod 520 Nm i S 500. Jeg vil denne gang ikke gå ind i, at det er vigtigt at lade op for at få gevinsten i en PHEV, men jeg vil sige, at A8 60 TFSI e, som den så uelegant er døbt, med sin større grad af el end i konkurrenten er mere smidig, mindre skarp på speederen. Den kan lave ufine ryk, af og til, hvis man er hård på speederen, så drivlinjen skal skynde sig, men det er altså heller ikke nødvendigt, for A8’eren er lynende hurtig ved moderat speedertryk.
Tre skærme hos Audi
Den store Audi er også stoppet med systemer og teknologier. Men den fremstår ikke så direkte prangende som sin pendant, og mens der er en skærm mere i kabinen end i S-Klasse (en til digital instrumentering, en til hovedindstillinger mv. og en til klimaanlæg og indtastning), så er designet tilbageholdende og klassisk. Det er rart og luftigt, og nok så vigtigt, så er Audi bare bedre til materialekvalitet end Mercedes-Benz. Her er mere solidt – og det hele vejen i gennem – hvor S-Klassen har flere opsving og nedture; på overfladen er alt lækkert, en fryd for øjet, men de store paneler på instrumentbordet, som ligner store stykker træ, ligner umiskendeligt noget fra de store plastikskove. De Mercedes-Benz-typiske betjeningspaneler til sædeindstilling i dørene er selvfølgelig også gået fra at være rigtige (lækre) knapper, som ligner små sæder, til trykfølsomme overflader. De ligner stadig små sæder, men så lækre som i den gamle S-Klasse – eller så lige til at bruge – er de ikke.
Jovist, A8 er fire år ældre end den prangende S-Klasse, og den kan ikke være helt med på udstyrssiden eller hvad angår kabinedesignet. Men den var først med den smarte undervogn, der ved hjælp af en el-motor ved hvert hjul kan få vejbump til ikke at eksistere, ligesom den kan hæve undervognen på et splitsekund, hvis der er fare for en sidekollision. Den kan udstyres med laser-LED-forlygter og OLED-baglygter, og du kan købe dig næsten lige så fattig i ekstraudstyr som hos konkurrenten. A8 har også i endnu højere grad end S-Klasse bygge- og materialekvaliteten med sig, og den føles så tung og præcis i støbningen, at man skulle tro, fabrikken havde forfinet denne generation A8 i årtier.
Jeg er glad for, jeg ikke skal vælge mellem de to biler. Økonomien kan ikke strækkes til det. Men for mange vil den prangende S-Klasse-kabine, nye udstyrsmuligheder og prædikatet Verdens Bedste Bil være nok i sig selv. A8’eren tiltaler med sin mere subtile luksus og et uantasteligt kvalitetsindtryk, og hvis det alligevel er for meget, at modellen er fire år gammel, så er den faceliftet inden året er omme.
https://www.biler.nu/truslen-fra-oest/
