Vild nyhed – Cupra Formentor med 390 hk og fem cylindre

Rygterne er blevet til en realitet. Fra at være et fabeldyr er den nye Cupra Formentor med 2,5-liters motor med fem cylindre blevet til en bil, der virkelig kommer på markedet.

Med den nye Formentor VZ5 opnår Cupra (tidligere en del af Seat) noget, som end ikke Volkswagen har fået lov til: At låne den legendariske R5-motor på 2,5 liter fra Audi. En karismatisk og vild femcylindret motor, som Audi bruger i sine kompakte modeller RS 3, RS Q3 og TT RS.

I Formentor VZ5 ligger ydelsen på 390 hk/480 Nm, som er lidt færre hestekræfter end Audi får ud af motoren. Der skal stadig være afstand, virker det til.

https://www.biler.nu/cupra-formentor-en-fuldfed-familiebil/

0-100 km/t på 4,2 sekunder

Men de sidste håndfulde hestekræfter vil næppe gøre den store forskel. Formentor VZ5 er hurtigere end de fleste – med firehjulstræk og den automatiske DSG-gearkasse rammer den de første 100 km/t på bare 4,2 sekunder, og den kan selvfølgelig uden problemer nå en topfart på 250 km/t.

I forhold til den 80 hk svagere Formentor VZ med fire cylindre er der også gjort noget for at ændre køreegenskaberne. Den nye VZ5 er sænket 10 mm, har fået Akebono-bremser og 20″ alufælge. Og i modsætning til versionen med 310 hk, så behøver den store 2,5-liters motor ingen kunstig lyd; lyden fra de fire udstødningsrør og motorrummet er naturlig og kommer helt af sig selv.

Formentor VZ5 fås i en eksklusiv farvekombination med Tayga-grå lakering og Dinamica-sort indtræk.

Den femcylindrede Formentor er en del af en jubilæumsfejring, som fejrer tre år for Cupra som selvstændigt mærke. Den vil blive produceret i 7.000 eksemplarer – så den har potentiale til at blive lidt af et samlerobjekt.

https://www.biler.nu/cupra-formentor-spansk-fyrighed-med-310-hk-til-459-990-kr/

Mest læste:

ID7-Forside
ID. 7 er for dem, der har råd til ikke at købe Tesla
ID.7 udstikker retningen for Volkswagens nye generation af elbiler. Og hvis du var fan af VW, før Tesla...
DSC02835
Praktisk Porsche med lynnedslag er vidunderlig
Den er flot, praktisk og en halv million kroner billigere med ledning – Porsches Cayenne som plugin-Coupé...
2024-02-porsche-pm-taycan-facelift-2
Porsche opdaterer Taycan: Mere effekt og længere rækkevidde
Porsche har lanceret en opdateret version af sin fuldt elektriske Taycan-model, som nu byder på forbedringer...
Opel_524741
Frontera-navnet gør comeback: Helt ny fuld-elektrisk Opel SUV på vej
Frontera-navnet gør comeback i Opels modelprogram. I 2024 præsenterer den tyske bilproducent en helt...

Læs også:

Verdenspremiere på ny Skoda Octavia

Den opdaterede Škoda Octavia byder på et nyt design, opdaterede interiørtemaer, forbedret brugervenlighed, nye motorvarianter og øget sikkerhed, og ankommer til Danmark i juni. Denne