Tesla går amok – Ny Model S med flere end 1.100 hk, rækkevidde over 800 km

Hvis man troede, Tesla ville sidde truslen om Lucid Air med 1.080 hk og en rækkevidde på 827 kilometer overhørig, så er amerikanerne nu klar med et modbevis. Den opgraderede og faceliftede Model S kommer i en version med flere end 1.100 hestekræfter, en topfart på over 320 km/t og en rækkevidde på mere end 840 kilometer på en opladning.

Opgraderingen af Model S er, med et enkelt ord, vild. Det mindst vilde ved det omfattende facelift er det ydre design, som er mere justeret og forfinet end markant ændret; fronten med nye forlygter og ændrede luftindtag gør sig en smule bemærket, mens den store elbil bagfra ikke er udsat for store ændringer. Model S skulle nu have den ringeste vindmodstand af nogen produktionsbil i verden.

Interiøret er en helt anden og meget mere interessant historie. Væk er den store touchscreen i portrætformat, og i stedet er der en kæmpe skærm på 17″ i bredformat. I modsætning til Model 3 har Model S en separat digital instrumentering bag rattet. Og rattet… Det er som intet andet rat på markedet. Der er ingen øvre krans på rattet, hvorfor der mere er tale om “roret” i et fly eller noget ud af en Formel-racerbil. Der er ingen stilke til blinke eller viske vinduerne med – de funktioner er nu integreret i rattet.

Kabinen emmer af luksus, som den gamle Model S ikke kunne stille med. Den stammer, trods alt, helt tilbage fra 2012. Det skulle nu være muligt at spille konsolspil på den store skærm, og flere smartphones kan oplades trådløst på samme tid.

https://www.biler.nu/fantasi-eller-virkelighed-lucid-air-koerer-827-km-paa-en-opladning/

Over 1.100 hestekræfter

Det er ikke så meget det vilde interiør, der skal sætte den nye konkurrent Lucid på plads, som det er ydelsen og rækkevidden.

Den nye Model S kommer til at starte med i tre versioner: Long Range, Plaid og Plaid+ – til priser (før besparelser, som Tesla kalder dem) på henholdvis 823.412 kr., 1.151.412 kr. og 1.399.412 kr. (priserne efter besparelser, som omfatter strømforbrug ift. forbrug af benzin i en bil med forbrændingsmotor, er på hhv. 694.990 kr., 899.900 kr. og 1.054.990 kr.).

Long Range er basismodellen med en endnu ikke officiel motorydelse, men til gengæld en topfart på 250 km/t, 0-100 på 3,2 sekunder og en rækkevidde på cirka 663 kilometer – en rækkevidde, der som alle angivelser, følger amerikanske beregninger, så hvordan de vil arte sig efter WLTP-normen, vides ikke endnu.

Plaid-version nummer et kommer med 1.020 hk, 0-100 km/t på 2,1 sekunder og en topfart på 322 km/t. Og så en rækkevidde, som er sat til cirka 663 kilometer på en opladning.

Plaid+ er den model, der langer ud efter Lucid og skal gøre Model S til en af de hurtigste biler på markedet. Den står indtil videre til mindst 1.100 hestekræfter, over 320 km/t på toppen, 0-100 km/t på under 2,1 sekunder – og en rækkevidde på den gode side af 840 kilometer. Rækkeviddeangst? Glem det.

Priserne er som sagt på plads, som de også kan ses på Tesla-hjemmesiden, og Long Range-modellen og Plaid-modellen står til levering fra september, mens Plaid+ står til levering fra sidst i 2021.

https://www.biler.nu/mustang-inspirerer-fords-nye-elbil/

Mest læste:

Scenic_E-Tech_electric_finalist_for_Car_of_the_Year_2024-2-MB
SCENIC E-TECH ELECTRIC VINDER CAR OF THE YEAR 2024
Med 329 point har Renault Scenic E-Tech electric netop vundet titlen The Car of the Year 2024. Resultatet...
Hyundai-ioniq-5-n-exterior-01_jpg
Hyundai er nu klar med priser på IONIQ 5 N med 650 hk og en topfart på 260 km/t
Hyundai har annonceret priserne for den nye IONIQ 5 N, en elektrisk bil med op til 650 hk og en topfart...
IM L7_1
MG præsenterer nyt selvstændigt brand ved Geneve Motor Show 2024
Udover præsentationen af den højt profilerede MG Cyberster og verdenspremieren på den helt nye MG3 Hybrid,...
2024-02-porsche-pm-taycan-facelift-2
Porsche opdaterer Taycan: Mere effekt og længere rækkevidde
Porsche har lanceret en opdateret version af sin fuldt elektriske Taycan-model, som nu byder på forbedringer...

Læs også: