Annonce

Helt ny Jeep Grand Cherokee i LARGE

Barack Obama var trådt til som præsident i USA kort tid inden premieren på den fjerde generation af Jeep Grand Cherokee. Det er snart fire år siden, Obama sagde farvel efter 8 år i Det Hvide Hus. Fjerde generation Grand Cherokee takker først af senere i år, 12 år efter premieren, og det gør den store Jeep til noget af en veteran – en gammel bil.

For amerikanerne er der en ny præsident, og denne gang kommer den nye præsident endelig “sammen” med en ny Grand Cherokee. Helt ny og ikke længere bygget på en gammel platform fra Mercedes-Benz, fra dengang der var noget der hed Daimler-Chrysler. Den nye Grand Cherokee har teknologi, luksus og design til endelig at konkurrere på lige fod med GLE fra den tidligere samarbejdspartner.

Faktisk ikke bare med Mercedes-Benz GLE, men også den endnu større GLS. Jeep har ikke bare løftet sløret for en helt ny Grand Cherokee, men for den helt nye forlængende L-version med syv sæder, som amerikanerne ikke tidligere har budt kunderne på. L for Large – og LARGE skrevet med store bogstaver, for Grand Cherokee er 520 cm lang og har en akselafstand på 309 cm. Syv personer ombord bør ikke give trængsel.

I løbet af 2021 får den korte, traditionelle Grand Cherokee med fem sæder og sandsynligvis 20-35 cm korte karrosseri premiere, og året byder også på den første plug-in-version af Grand Cherokee-modellerne; den går som Renegade-/Compass-hybriderne under navnet 4Xe.

https://www.biler.nu/en-kort-tur-i-jeeps-foerste-phev/

En chance i Europa?

Plug-in-versionen af Grand Cherokee og bliver meget væsentlig for modellens fremtid på det europæiske marked. Hvis den store SUV, hvad enten det er den korte eller lange udgave, skal rykke bare lidt ud af skyggen af de tyske konkurrenter i Europa, så skal det være med PHEV’en og en opgraderet dieselvariant.

Amerikanerne får ved introduktionen af Grand Cherokee L i 2. kvartal valget mellem to traditionelle, store benzinmotorer. Pentastar-motoren, en 3,6-liters V6 uden turbo med cirka 295 hk. For en overskuelig sum kan der opgraderes til en 5,7-liters V8-motor, igen en motor uden turbo, som yder cirka 360-365 hk.

Den gamle Grand Cherokee, som vi altså siger farvel til efter 12 år og flere facelifts, føltes aldrig som en regulær, lækker luksusbil. Til 1 mio. kr. og mere til havde den aldrig en chance mod Audi Q7, BMW X5, Range Rover Sport og de andre tunge drenge i klassen.

Billederne af interiøret og detaljerne på den nye Grand Cherokee L viser en voldsom opgradering. Det manglede selvfølgelig også bare efter 12 år, men designet, udstrålingen og materialerne ser meget indbydende ud – og ser langt mere moderne ud end i eksempelvis den mindre Compass.

Der kommer en endnu større Jeep

Grand Cherokee L er stor. Efter europæisk målestok MEGET stor. Men Grand Cherokee L vil kun være den største Jeep en kort overgang, for i år kommer også den nye Grand Wagoneer, som vi hos BILER. kunne vise i september (se link længere ned). Den bliver ikke kun en SUV med vildere luksus, men også en SUV der vil få Mercedes-Benz GLS til at virke helt normal i størrelse.

Grand Wagoneer skal først og fremmest konkurrere i USA mod fire biler, som Jeep aldrig har haft en regulær konkurrent til: Primært Lincoln Navigator og Cadillac Escalade, men i nogen grad også GMC Yukon XL og Chevrolet Suburban. Escalade i den lange version, ESV, måler 577 cm, så det er en SUV i den størrelse, vi, eller rettere sagt amerikanerne, kan forvente fra Jeep.

I Europa vil øjnene mere være rettet mod en Jeep i modsatte ende af skalaen, nemlig en ny mini-Jeep, som er mindre end Renegade. Den kan vi forvente at se i løbet af 2021 eller 2022.

https://www.biler.nu/jeep-grand-wagoneer-er-tilbage/

Del artiklen:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Annonce

Seneste nyt
Mest læste
Husk vinterdæk
Nye dækregler allerede til denne vinter
Woman,Charging,Electro,Car,At,The,Electric,Gas,Station
Værkstedskæde slår alarm: elbil-tsunami udgør sikkerhedsrisiko
cbb2ccc3-715f-407e-9230-35055a185e18
Endnu en kinesisk elbil – denne gang med hæve-sænkebord
Scenic_E-Tech_electric_finalist_for_Car_of_the_Year_2024-2-MB
SCENIC E-TECH ELECTRIC VINDER CAR OF THE YEAR 2024
ExclusiveOnline