Det kræver mod at fylde vindueskarmen med bølgende luftdyser og lave dørhåndtag som delfinvinger, men det er, hvad BYD byder på i den provokerende billige elbil, Dolphin. Men glæden tager overhånd, når speederen smaskes i det dybe vand. Det viser sig nemlig at delfinen er ret utæmmet.
Af Bernt Kastberg, biltorvet.dk
Lyserød!? Og så en elbil, som bærer navnet delfin, så er linjen ligesom lagt til en biltest, der er lidt mere fimset end sædvanligt. Man kan næsten høre pressechefens latter over at en voksen motorjournalist med overskæg, skal vise sig offentligt i det som kunne være en pyntesyg dragqueens våde drøm på fire hjul.
Den lyserøde farve på testbilen, der bærer navnet BYD Doplhin er heldigvis metallic-tonet og vag, men kabinens lyserøde-lilla indslag ligner interiøret til Barbies dukkehus. Sjældent har så meget hvidt og fesen pink metallic fundet vej i en bils kabine, hvor selv parfumeudstillingen i Magasin, må kigge misundeligt på.
Så det er med lidt ondt i øjnene, at kørsel foregår, men jeg vil samtidigt hævde, at er du til det feminine, så kan BYD Dolphin udleve dine længsler for udsmykning, som ingen anden bil.
Du er godt nok billig
Og lad os bare tage det med prisen først – den koster i basisversionen kun en femmer fra 235.000 kroner, og det er rørende, selv for en fuldblods firedørsbil, med fin plads på bagsædet, der jo nok er prioriteret frem for bagagerummet på 345 liter, der trods en dyb kælder, syntes ret lille. Et par indkøbsposer og det er fyldt.
Tilmed får du lov at rode med 204 hestekræfter, der ukritisk sendes til forhjulene, uanset om de så har bid eller ej. Er man den legesyge slags, er det jo lykken. Et tråd på speederen giver piv i hvert et sving og hver stående start. Men så kom regnen og delfinen reagerer som den slags jo gør, den sejler overstadigt rundt. Forhjulene har slet ikke fat på den våde vej. Vi lavede en hurtig lille test på, hvor galt det egentligt er.
Vi starter med en jævn fart af 50 km/t ved motorvejsrampen og sender speederen i bund. Det udløser flot hjulspind, skiftevis fra det ene til det andet hjul, eller begge to, hvilket får bilen til at ryste, så det kan mærkes i rattet og hele bilen. Først ved 96 km/t falder bilen til ro, da begge forhjul har fat. Vi prøver også for sjov lige at dappe til speederen i en rundkørsel, og den kvitterer fornærmet med at opgive taget og sejle ligeud med kurs mod kantstenen. Selv om det var en provokeret fejl, kan vi ikke fange bilen igen, og det er i sidste sekund dækkene får fat, og kantstenen undgås.
Love you Linglong time
204 hestekræfter har rigtigt mange elbiler, så hvorfor er Dolphin så spinneglad? Selv om den vejer 1658 kilo, hvilket er lidt mindre end normalt for en elbil i dens størrelse – en ID.3 vejer fx 1815 kilo – er det nok ikke kraft-vægt-forholdet, der jo er værre end mange fossilbiler. Højst sandsynligt er det fordi Dolphinen leveres med elendige kinadæk. De hedder Linglong Comfort Master, og alene navnet, men importøren lover, at de biler danskerne får har kvalitetsdæk fra Yokohama.
Resten af vognen er slet ikke slem, og du får vældig meget for pengene. Standardtrim hedder Comfort og den er propfodret med godbidder. Opvarmede el-sæder, nøglefri start og adgang, varmepumpe og alskens sikkerhedsudstyr, bare for at nævne noget. For 15.000 kroner mere får du Design med glastag, trådløs opladning, én farve mere på fælgen og V2L-adapter, så du kan trække strøm fra dyret.
Ser vi bort fra fims, selv om det er svært, så består kabinen af en ret lille skærm på 5,0 tommer ved rattet, mindre end en mobil, og fyldt med små ikoner, så det ligner et kontrolpanel til et solcelleanlæg. Men skærmen sidder tæt ved øjnene, så det går jo nok at se de mange informationer, som udstilles som ikoner og små ord.
Et af dem er et ensomt ”OK”, hvilket jo kunne undværes, da det ikke giver meget information om, hvad der så er, der er ok, men det viser sig nok den dag, det ikke længere er tilfældet.
En sjov gimmick er et acceleratormeter, der kan måle din 0-100 km/t-tid. Vi kom ned på 7,7 sekunder, hvor det opgivne er 7,0 sekunder.
En drejning gør min pung fortræd
Du har også en stor skærm i midten på 12,8 tommer. Den kan ved et tryk på en knap drejes til lodret, hvilket er en fordel, når du bruger navigation, for du kan se mere vej fremad på den måde – men brug for guds skyld ikke aflæggerpladsen under skærmen. Vi havde en pung liggende, og selv om den ingenlunde var tyk (det er ingens, når man er i målgruppen for en Dolphin) så drejer skærmens hjørne ned i aflæggepladsen og maste pungen. Normal har den slags drejesystemer et indbygget stop som sikkerhed, ligesom en elevatordør, der går op ved modstand. Men skærmen opfattede tydeligvis ikke modstand, så vi måtte hastigt flå pungen væk inden den, aflæggerpladsen eller skærmen kvastes.
Menusystemet er ok let at hitte rundt i, men standard vises tre store runde ikoner, med halvgennemsigtige ikoner oveni, hvilket er ret grimt og forvirrende at kigge på. Man kan ikke vælge sine tre favoritter på startskærmen, selv om det er den oplagte feature. Man kan dog swipe og få en række genvejsikoner til alle bilens funktioner og applikationer og herfra er menusystemet ganske fint og reagerer hurtigt.
Blød madras
Udover den megen hjulspind, kører bilen eksemplarisk, og undervognen bør få sit eget afsnit. Den er nemlig blødere end du er vant til, nogle vil måske endda driste sig til at sige for blød, da den både krænger meget og dykker (det er jo en delfin), ved opbremsning. Jeres anmelder elsker komforten, der får delfinen til at føles som en langt større og dyrere bil, især på motorvejen.
Og nu vi er gledet ud på motorvejen, så er støj ved de høje hastigheder fint under kontrol og mere end forventeligt til denne pris. Hjulene med de billige dæk siger ikke meget – det kan de da bare også vove på, for de bør skamme sig over at kalde sig selv for dæk – mens vindstøj først bliver hørbart omkring sidespejlene over 100 km/t.
Hun taler dansk
På de lange ture savnes lårstøtte, og linjevogteren skal skride, for den er ligesom i mange andre biler irriterende indgribende, og svær at slå fra.
Faktisk lykkes det os ikke, selv om vi slog det fra, vi kunne.
En rigtig fin feature er at vognen taler dansk, i stedet for fx at bibbe – det er så rigeligt af den slags bibberi i moderne biler, mest fordi EU siger, de skal. Fx er selealarmen en kvindestemme, der over højttalerne minder dig om, at for din egen sikkerheds skyld er det en god idé at bruge selen.
Ellers er der jo de features som skal være, men nogle virker til blot at være der mere af navn end gavn, lidt som politikere, der kæfter op fra nystiftede partier i opposition.
Det gælder for fartknappen, som sætter den i sport og når du smider rekurpation på max – begge dele lader til at være krusninger i vandet på bilen, for vi kan ikke mærke forskel.
Men jeg forstår ingenting
Noget andet man skal huske, og dette er ikke unikt for Dolphin – A/C-knappen skal man ikke slukke for, selv om det er koldt og man fx lige vil spare lidt hestekræfter på at slå kuldemaskinen fra – for A/C betyder også, at man slukker for varmepumpen, og så får man altså kun kold luft, uanset om du fyrer op på 30 grader. Det er pænt ulogisk, men nu har vi gjort dig en bjørnetjeneste ved at fortælle dig det.
Og det er altså bjørnetjeneste på den nye måde, aka en stor tjeneste, ligesom A/C på den nye måde altså betyder varme.
Sådan er der logik, der kan flytte sig, også indenfor biler – BYD Dolphin flytter også forventningerne til, hvad man kan få. Det er en underholdende lille bil, med masser af fart, features og fin plads til fire, og selv om den ikke er perfekt, så må vi klikke med tungen og klappe i lufferne af respekt – den er ganske fortjent i finalen til Årets Bil 2024, og nok en af favoritterne til at vinde titlen i vores våde øjne. Lad os se.
