Annonce

Dansk introduktion af den kraftfulde elektriske Audi SQ8 e-tron

Med S-modellen i e-tron-modelrækken satte Audi for første gang en model med tre motorer i serieproduktion. Motorkonceptet er nu blevet videreudviklet i den nye SQ8 e-tron. Forakslen er forsynet med en 169 hk elmotor, mens der på bagakslen sidder to elmotorer med hver en ydelse på 133 hk, som hver især driver et af baghjulene. Det giver samlet set en ydelse på op til 503 hk og et moment på hele 973 Nm. Elektrisk torque vectoring fordeler på kun fem millisekunder trækkraften fra de to bageste elmotorer fuldstændigt mellem de to hjul.

SQ8 e-tron og SQ8 Sportback e-tron er begge 2 mm lavere og 39 mm bredere end den almindelige Q8 e-tron.

Til gengæld er SQ8 e-tron udstyret med samme batteri- og ladeteknologi som Q8 55 e-tron. Det betyder, at SQ8 e-tron er opdateret med bl.a. hurtigere ladehastighed på op til 170 kW, hvilket giver en ladetid fra 10-80% på 31 min., og et større batteri på 106 kWh, hvilket bidrager til den længere rækkevidde på op til 468 km (SQ8 Sportback e-tron).

Ud over det omfattende standardudstyr i Audi Q8 e-tron, har SQ8 e-tron derudover som standard bl.a. adaptiv luftundervogn Sport (Q8 e-tron har alm. adaptiv luftundervogn), 20” alufælge, skivebremser med sortlakerede bremsekalibre, sportssæder med memory i førersiden og læder/Dinamica indtræk, sidespejle i aluminiumsoptik med memory, pedaler og fodstøtte i ædelstål og meget mere.

Audi SQ8 e-tron og SQ8 Sportback e-tron introduceres nu i Danmark til levering fra hen over sommeren, og priserne starter fra 914.990 kr. Pris- og udstyrslister er opdaterede, og det er samtidig nu muligt at sammensætte sin bil i konfiguratoren på audi.dk.

Tekniske data SQ8 e-tron SQ8 Sportback
e-tron
Power 370 kW / 503 hk 370 kW / 503 hk
Drejningsmoment 973 Nm 973 Nm
Rækkevidde 454 km 468 km
Forbrug 26,4 kWh/100 km 25,5 kWh/100 km
0-100 km/t 4,5 sek. 4,5 sek.
Elektronisk begrænset tophastighed 210 km/t 210 km/t
Batteri (netto/brutto) 106 / 114 kWh 106 / 114 kWh
DC opladning (max.) 170 kW 170 kW
DC opladningstid (10-80%) 31 min. 31 min.
AC opladning (ekstraudstyr) 11 kW (22 kW) 11 kW (22 kW)
AC opladningstid 11t 30m (6t) 11t 30m (6t)
Anhængervægt 1,8 t 1,8 t
Vejl. listepris 914.990 kr. 944.990 kr.

Static photo, Colour: Mythos Black metallic.

Del artiklen:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Annonce

Seneste nyt
Mest læste
Husk vinterdæk
Nye dækregler allerede til denne vinter
Woman,Charging,Electro,Car,At,The,Electric,Gas,Station
Værkstedskæde slår alarm: elbil-tsunami udgør sikkerhedsrisiko
cbb2ccc3-715f-407e-9230-35055a185e18
Endnu en kinesisk elbil – denne gang med hæve-sænkebord
Scenic_E-Tech_electric_finalist_for_Car_of_the_Year_2024-2-MB
SCENIC E-TECH ELECTRIC VINDER CAR OF THE YEAR 2024
ExclusiveOnline