Lysteknologien består af 72 sollys-imiterende LED-lys, der er integreret i bilens tag. De nye LED-lys giver oplevelsen af et naturligt sollys i kabinen. Volvo Cars’ designere ville styrke designets forbindelse til naturen både om dagen og natten, og det nye LED-lys er derfor udviklet til at give en mere naturlig farvegengivelse, end det man ellers kender fra biler. Det betyder, at farverne fremstår mere naturlige. Lyset har en lav refleksion og flimren, så det er mere behageligt for øjnene.
”Materialerne og det indvendige design i Volvo EX90 træder tydeligere frem uden at forvrænge farverne, når vi udnytter lysspektret fra SunLike LED-lysene,” siger Dan Fidgett, der er Head of Colour & Materials hos Volvo Cars. ”LED-lyset supplerer vores skandinaviske designtradition med træinteriør og andre naturmaterialer, der er anvendt i kabinen,” siger han.
LED-lysene er leveret af Seoul Semiconductor, og de komplementerer designet i Volvo EX90, der også har panorama-tag og rummelig kabine. SunLike-lyset sikrer også en forbedret komfort for bilens passagerer, da det reducerede blålys kombineret med det ikke-flimrende kabinelys bidrager til at mindske sandsynligheden for den hovedpine og belastning af øjnene, der kan opstå efter den form for lyseksponering.
”Vores kunders trivsel er altid vores største fokus, når vi designer interiør hos Volvo Cars. Når vi integrerer SunLike LED-lyset i interiøret i Volvo EX90, lever vi endnu engang op til ambitionen om at bringe innovativ teknologi ind i bilen og levere en fornyet, premium køreoplevelse for vores kunder,” siger Dan Fidgett.
Volvo Cars er den første bilproducent, der introducerer de sollys-imiterende LED-lys i produktionen. SunLike-lys anvendes allerede i boligbyggerier, på hospitaler, skoler og museer til at bringe et naturligt lys ind i indretningen.
Alle ikke-dekorative lys i interiøret i Volvo EX90 leveres med SunLike LED-lys som standard. Det gælder, uanset om lyset er placeret i loftet, på gulvet, i dør-lommerne eller bagagerummet.