Elbilerne er kommet for at blive, og som det allerede er ved at ske, fylder de mere og mere. De tager opmærksomheden, og de tager en større og større bid af salget. For mange mennesker er rækkevidden på lange og uforudset ture, som i den grad er bundet op på mulighederne (mangel på samme) for at lade op, som en voldgrav, man skal springe over: det ser ikke bare svært ud, det ER også svært at komme i mål.
Men en anden og mere glemt snak er om køreglæden. Der er kollossal forskel på kørestil, køreoplevelse, og alt hvad der har med kørsel at gøre, mellem en bil med forbrændingsmotor og en bil med elmotor. Køreglæden er indprentet til at være lyden fra mekanikken, motoren, stigninger og fald i omdrejninger. Køreglæden er mekanisk involvering og den forskel, der er mellem gearskiftene, omdrejningsvilligheden og gangkulturen i de forskellige biler.
BMW er gennem årtier rost for sine sekscylindrede motorer med rækkeopstilling, Peugeot for sine velafstemte dieselmotorer og Porsche for sine syngende og omdrejningsvillige boxermotorer. Det helt unikke ved motorer og mekanik udviskes i elbiler. Vi kunne lige så godt sammenligne frysekapacitet mellem kummefrysere eller prøve at finde frem til, hvilket fladskærms-TV har det mest kontrastrige billede. Det er nuanceforskelle, og det er meget svært at blive entusiastisk omkring, fordi alt virker så ens, om der står Miele eller Zanussi, Samsung eller Prosonic på produktet.
Elbilerne skal byde på noget andet for at få os til at føle køreglæde og have en speciel køreoplevelse. Alle bilproducenter kan lave en elbil med uhørt mange hestekræfter og 0-100 km/t på 3 sekunder, men alle de modeller vil i udgangspunktet føles ens. Der er den samme lineære kraftudvikling, et skub i ryggen og en påvirkning af kroppen, som de fleste aldrig har prøvet i en bil med benzinmotor. Den nye køreglæde og en fed køreoplevelse, men om der står Kia eller Porsche på motoren gør ingen reel forskel, for oplevelsen af de elektriske motorer vil være ens.
https://www.biler.nu/den-elektrificerende-fascinerende-audi-e-tron-gt/
En drømme-elbil
Jeg har svært ved at se, at det virkelig bliver anderledes i fremtiden. Elektriske motorer trækker jo bare fra 0 o/min, og de lyder som turbiner (fordi de minder om turbiner i opbygningen). Kunstig lyd i højttalersystemet er den alt andet end fantastiske konsekvens af det, så vi nu har elbiler, som lyder som alt lige fra lirekasser til rumskibe. For ikke at tale om de elbiler, der lyder som om, de er udstyret med den legendariske 6,2-liters V8’er fra AMG. Lyden falder nok til ro med tiden, og i de fleste elbiler kan man slukke for spektaklet.
Elektriske motorer og den “manglende” mekanik gør, at der tænkes nyt. Elbiler kan sagtens larme, fordi man nu pludselig lægger mærke til vindstøj og dækkenes rumlen, så nu drejer luksus sig virkelig om at kvæle ALLE støjkilder i en bil. Vi har mere tid til at finde køreoplevelsen i styretøjet og undervognen, tid til at kigge efter lækre detaljer i interiøret, når der ikke er omdrejninger, gearskift og (ægte) motorlyd at lægge mærke til.
Så meget snak og filosoferen omkring elbiler og køreglæde, og jeg er slet ikke nået til bilen, der har fået mig til at tænke de mange, lange tanker. Audi E-Tron GT. Af tyskerne klassificeret som en grand tourer, en luksuriøs og hurtig langtursbil. Af mig klassificeret som en af de smukkeste bilnyheder i årevis og en af de flotteste elbiler nogensinde.
Den superlækre og lave E-Tron GT, som jeg har fornøjelsen af at køre i både standardversionen med 476 hk og som RS, i den vilde farve Tactical Green, med ikke færre end 598 hk, pirrer sanserne længe inden jeg sætter mig bag rattet, og mens designet ikke er en køreoplevelse, så er det en stor oplevelse. At E-Tron GT er tæt beslægtet med Porsche Taycan kan man nok godt fornemme på det lave karrosseri og de brede hofter, men ikke mere end det – det er to vidt forskellige biler at se på. Jeg foretrækker helt klar Audi’en, som er spændende og skulpturel, hvor Taycan har bløde former og nogle forlygter, jeg ikke kan vænne mig til; de er for små, og “tårekanalerne” i ved siden af forlygterne giver den tudefjæs.
Hvis ikke designet får E-Tron GT (og Taycan) til at skille sig gevaldigt ud fra mængden af elbiler, så gør teknologien det. Industristandarden for det elektriske system hedder 400 volt, og det kører næsten alle elbiler med. E-Tron og Taycan (og den nye Hyundai Ioniq 5, for at det ikke skal være løgn) har dobbelt så mange volt i systemet. Dobbelt så mange volt er store sager, for det betyder mere effektivitet, lavere vægt og hurtigere og mere stabil opladning, bl.a. fordi batteriet belastes mindre. Så allerede her er der noget, hvor nogle elbiler ligger foran nogle andre.
En anden fordel, som entusiaster og mere eller mindre fartglade typer sætter pris på er, at det elektriske system vil tolerere flere gentagne hårde accelerationer, hvor nogle elbiler kaster anker og begrænser udfoldelsesmulighederne, hvis man bliver for frisk for mange gange.
Batteriet er i øvrigt på 93,4 kWh, og rækkevidden er på cirka 480 kilometer for standardversionen og cirka 465 kilometer for RS’eren. Men lige så vigtigt: Du kan lade meget hurtigt – med op til 270 kW (hvis du ellers kan finde en af de meget sjældne ladestandere, som kan den slags).
Sehr schnell
3,3 sekunder tager det den grønne GT, og enhver anden RS E-Tron GT selvfølgelig, at komme fra de 0 km/t op på 100 km/t. Det er… friskt. Det er supersportsvognspræstationer, men RS’eren kan også slappe fuldstændig af i musklerne og gøre det behageligt for dig og dine medpassagerer. Oh ja, den føles virkelig som en fremragende langtursbil, som vi har set det mange gange tidligere fra Audi. Affjedring fast og komfortabel, styretøj neutralt og i god balance.
E-Tron GT føles ikke som en skarp sportsvogn, og det er valget af styrerespons og bilens høje vægt, der sammen gør det. For første gang i Audi-historien er RS-versionen ikke en udvej, hvis man vil have mere dynamik. Som de få ændringer i designet måske antyder – bestil en almindelig E-Tron GT med en pakke eller to, og den ligner en RS E-Tron GT næsten på en prik – så er også styretøjet og undervognen stort set ikke forskellig fra ikke-RS til RS.
Der er næsten 500.000 kr. mellem de to udgaver af E-Tron GT, og mens RS’eren så er beriget med mere standardudstyr og stærkere motorer med 598 hk (adaptiv luftaffjedring, B&O-lyd, udvidet kunstig lyd mv.), så er der så rigeligt at forelske sig i i udgaven med 476 hk. Også den føles speciel, og den virker hurtig nok til, at den kan tage pusten fra dig.
Jeg mærker ikke noget til 800 volt-systemet, hvilket også ville være mærkeligt. Jeg lægger derimod mærke til, at jeg sidder langt mere som i en lav sportsvogn end som i en Audi A6. Cockpittet smyger sig omkring forsæderne, og både design og materialer er E-Tron GT på et virkelig højt niveau. Jeg føler, at jeg er nødt til at påpege, at Audi er kommet med en stor indrømmelse. I hvert fald tager jeg det som en indrømmelse, at den nyeste luksusmodel fra mærket har helt almindelige, rigtige knapper til bl.a. klimaanlægget – ikke en ekstra touchscreen som i A6, SUV’en E-Tron og Q7. Hvorfor nogensinde gå væk fra noget, der virker så godt som knapper?
E-Tron GT skiller sig ud fra andre elbiler og giver mig en oplevelse, som rammer plet. Den har et langt mere luksuriøst og velskabt interiør end fx en Tesla, og den kører også ret så meget bedre. Jeg vil ikke kunne sige, at elmotorerne har en anden lyd eller gør det anderledes end i andre elbiler, men jeg kan sige, med tyk streg under, at E-Tron GT og RS E-Tron GT føles som noget særligt og en fed køreoplevelse. Ikke kun sammenlignet med andre elbiler, men også sammenlignet med eksempelvis Audis egen A6. Det er i hvert fald ikke den nye elbil fra Audi man skal være bekymret for, hvis man mistænker manglende køreglæde ved at miste forbrændingsmotoren.
https://www.biler.nu/den-elektriske-audi-q4-e-tron-kommer-taet-paa-375-000-kr/
