Annonce

Markant opjustering af forventninger til antal elbiler i Danmark

The demand for electricity to recharge electric cars is growing.

Danskerne tager i stigende grad elbiler til sig, og en ny prognose fra Mobility Denmark viser, at antallet af elbiler på de danske veje vil overstige 1,6 millioner i 2030. Det er over 1 million flere elbiler end forventet ved regeringens afgiftsomlægning i 2020.

Elbiler dominerer nyregistreringer

Udviklingen drives af en imponerende vækst i elbilsalget, hvor 50,2 procent af alle nyregistreringer i 2024 er rene elbiler. Den stigende popularitet har fået Mobility Denmark til at revidere sine forventninger til fremtidens elbilbestand.

“Danskerne har for alvor taget elbilerne til sig, og med en prognose på 1,6 millioner elbiler i Danmark i 2030 kræver det massive investeringer i ladeinfrastruktur og værksteder. Salget vil kun stige, og vi skal sikre, at den grønne omstilling bliver en succes for både bilister og samfundet. Infrastruktur og servicekapacitet skal følge med udviklingen for at imødekomme den stigende efterspørgsel,” udtaler Mads Rørvig, administrerende direktør i Mobility Denmark i en pressemeddelelse.

Stabil politik er afgørende

Mobility Denmark advarer om, at prognosen afhænger af, at de nuværende afgiftsvilkår fastholdes. Planlagte afgiftsstigninger i 2026 kan risikere at bremse udviklingen markant.

“Vi har set i vores nabolande, at det har store konsekvenser for elbilsalget, hvis incitamenterne fjernes for tidligt. I Sverige og Tyskland er elbilsalget stagneret, men vi har tillid til, at man vil fastholde afgiftsrabatten på elbiler i Danmark,” udtaler Mads Rørvig i pressemeddelelsen.

Investeringer i infrastruktur nødvendige

Den forventede vækst i antallet af elbiler stiller store krav til infrastrukturen. Flere ladestandere, opgradering af elnettet og forbedrede parkeringsmuligheder med opladning er blandt de nødvendige tiltag for at understøtte udviklingen.

“Der skal investeres i en solid ladeinfrastruktur og opgraderingen af elnettet, hvis elbiler skal blive en reel mulighed for alle danskere,” siger Mads Rørvig.

Mobility Denmark opfordrer til en samlet indsats for at sikre, at elbiler bliver en bæredygtig og praktisk løsning for danske bilister og samtidig bidrager til landets klimamål. Prognosen understreger, at overgangen til elbiler kræver betydelige investeringer for at blive en succes.

Del artiklen:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Annonce

Seneste nyt
Mest læste
Husk vinterdæk
Nye dækregler allerede til denne vinter
Woman,Charging,Electro,Car,At,The,Electric,Gas,Station
Værkstedskæde slår alarm: elbil-tsunami udgør sikkerhedsrisiko
cbb2ccc3-715f-407e-9230-35055a185e18
Endnu en kinesisk elbil – denne gang med hæve-sænkebord
Scenic_E-Tech_electric_finalist_for_Car_of_the_Year_2024-2-MB
SCENIC E-TECH ELECTRIC VINDER CAR OF THE YEAR 2024
ExclusiveOnline