Annonce

Et nærmere blik på den kommende CLA

Den nye CLA kommer efter planen til at få premiere til næste år, men allerede nu giver Mercedes-Benz et smugkig på den længeventede model. Bilen bliver den første blandt en helt ny familie af biler, som repræsenterer det næste kapitel for kompaktmodellerne hos Mercedes-Benz.

Den nye CLA er designet til at sætte nye standarder for rækkevidde, effektivitet og lade-hastighed og kan leveres med enten fuldt elektrisk drivlinje eller en ny, højteknologisk og elektrificeret forbrændingsmotor. Selvom bilen i sin helhed fortsat kun kan ses camoufleret, har Ola Källenius personligt afsløret designet for lygterne, som giver de første indikationer af den kommende CLAs design-udtryk. Generelt inkorporerer den nye CLA sportslige og moderne design-elementer fra Concept CLA Class, inklusiv de udtryksfulde forlygter, som altså nu vises for første gang.

“Med CLA indleder vi en ny æra hos Mercedes Benz. Vi vil løfte hvert aspekt af, hvad vores kunder kan forvente af en Mercedes i denne klasse. Den modulære platform giver mulighed for maksimal fleksibilitet: Vi kan tilbyde CLA med en state-of-the-art elektrisk drivlinje eller som en mildhybrid-version med elektrificeret forbrændingsmotor. Samtidig vil vores nye operativsystem, MB.OS, gøre det til den mest intelligente bil, vi nogensinde har bygget,” siger Ola Källenius, Chairman of the Board of Management of Mercedes-Benz Group AG.

CLA kan leveres med to drivliner

Den elektriske version af CLA bringer teknologi fra EQXX koncept-bilen i serieproduktion. Denne næste generation af de elektriske drivliner er udviklet af Mercedes-Benz for at sikre høj ydeevne og effektivitet. Takket været en to-trins gearkasse, høj ydeevne og effektivitet er bilen i perfekt balance.

Bilen kan også leveres med en nyudviklet, højteknologisk hybridmotor. Denne nye motor, benytter avanceret 48V-teknologi i kombination med en nyudviklet, automatisk gearkasse for at levere en både økonomisk og sjov køreoplevelse.

MBUX Virtual Assistant og MB.OS

2025-udgaven af CLA bliver den første bil med det nye Mercedes-Benz Operating System (MB.OS), som inkluderer AI-styret MBUX Virtual Assistant. Systemet er designet til at styrke oplevelsen i bilen med naturlige og intuitive interaktioner samt proaktiv support fra systemet selv.

/PM

Del artiklen:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Annonce

Seneste nyt
Mest læste
Husk vinterdæk
Nye dækregler allerede til denne vinter
Woman,Charging,Electro,Car,At,The,Electric,Gas,Station
Værkstedskæde slår alarm: elbil-tsunami udgør sikkerhedsrisiko
cbb2ccc3-715f-407e-9230-35055a185e18
Endnu en kinesisk elbil – denne gang med hæve-sænkebord
Scenic_E-Tech_electric_finalist_for_Car_of_the_Year_2024-2-MB
SCENIC E-TECH ELECTRIC VINDER CAR OF THE YEAR 2024
ExclusiveOnline