Annonce

Danmark topper EU’s elbilmarked

Med 57,2 % indregistrerede elbiler i september er Danmark EU’s mest elbil-positive marked. Det viser sig ikke mindst i branchens interesse for elbilmessen eCarExpo. Kun få dage før Bella Center åbner dørene, har XPENG meddelt, at de viser deres helt nye P7+. Den store elbil er så ny, at der kun er begrænsede oplysninger om den. Samtidig meddeler Tesla, at de vil fremvise den helt nye 7-sæders version af storsælgeren Model Y. Begge biler kommer direkte fra Paris Motor Show til København.

Danmark er blevet EU’s mest elbil-positive land. I september var markedsandelen af nyregistreringer hele 57,2 %. Det betyder, at der blev solgt 8.900 elbiler i Danmark i løbet af måneden, hvilket er flere end i langt større lande som Italien og Spanien.

Nu prioriterer flere og flere bilproducenter Danmark for deres nyheder. Både XPENG og Tesla tager biler, der tidligere kun er blevet vist på Paris Motor Show, direkte med til København.

XPENG fremviser deres helt nye store hatchback, P7+. P7+ er ligesom G6 og G9 bygget på den nye SEPA 2.0-elbilplatform, og ifølge XPENG giver den ikke kun hurtig lynopladning, men også et forbrug så lavt som 11,6 kWh/100 km.

Tesla har netop annonceret, at de vil fremvise den helt nye 7-sæders version af Danmarks mest solgte bil – Model Y. Bilen, der vises, er fremstillet på fabrikken i Berlin, og det er første gang, den vises for publikum i Nordeuropa.

eCarExpo finder sted 25.-27. oktober i Bella Center. 22 bilproducenter viser deres nyheder, og en stor del af dem kan også prøvekøres.

Fakta om eCarExpo

eCarExpo er den førende europæiske messe inden for e-mobilitet. På messen kan man både opleve premierer og nyheder, prøvekøre størstedelen af elbilmodellerne på det danske marked og få vigtig viden om bl.a. opladning, rækkevidde og totaløkonomi. Fredag 25. oktober er branchedag, og lørdag 26. oktober og søndag 27. oktober er publikumsdage.
eCarExpo arrangeres i samarbejde med Norlys, Clever, FDM, Mobility Denmark, Dansk e-Mobilitet, DI Bilbranchen, Drivkraft Danmark, Elbilviden.dk og Politiken.

eCarExpo finder delvist sted samtidig som fagmessen og konferencen for fossilfri transport, eComExpo, så fredagsbilletten automatisk giver adgang til begge messer i Bella Center.

Del artiklen:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Annonce

Seneste nyt
Mest læste
Husk vinterdæk
Nye dækregler allerede til denne vinter
Woman,Charging,Electro,Car,At,The,Electric,Gas,Station
Værkstedskæde slår alarm: elbil-tsunami udgør sikkerhedsrisiko
cbb2ccc3-715f-407e-9230-35055a185e18
Endnu en kinesisk elbil – denne gang med hæve-sænkebord
Scenic_E-Tech_electric_finalist_for_Car_of_the_Year_2024-2-MB
SCENIC E-TECH ELECTRIC VINDER CAR OF THE YEAR 2024
ExclusiveOnline