Annonce

Skoda forventer at 70% af deres danske salg vil være på el i 2025

I starten af 2021 havde Skoda ingen elbiler på markedet – i 2025 forventer den danske direktør, at omkring 70% af salget bliver elektrisk. Vi kan for alvor snakke om demokratiseringen af elbilen, lyder det fra direktør Thomas Bruun Nielsen.

Der er stor bevågenhed om elektrificeringen af den danske bilpark, og helt nye tal viser, at der de sidste fem måneder i træk er solgt flere elbiler end fossildrevne. Tallene bevidner, at det danske marked domineres af elbilerne, og det påvirker også strategien blandt producenterne.

Mens Tesla har gjort sig bemærket med voldsomme prissving, har et brand som Skoda gået i en markant anden retning. I starten af 2021 havde Skoda ingen elbiler på hylden – i 2025 forventer Skodas danske direktør Thomas Bruun Nielsen, at omtrent 70% af deres salg vil være elektriske modeller. Det skyldes et brud med traditioner og en målrettet strategi, der har gjort Danmark til et nøglemarked for Skoda i Europa.

Og nu taler direktøren for alvor om demokratiseringen af elbilen, selvom han ved, at det er en fortærsket trope. Men både de nye salgstal og de markante prisfald understøtter påstanden.

“Udviklingen vil fortsætte, og vi er nået til et tipping point for elbilssalget – og det kommer til at fortsætte. Der er flere faktorer, der spiller ind, som bedre opladningsmuligheder, længere rækkevidde, større udvalg og så kommer vi ikke uden om priserne, som nok er den mest udslagsgivende faktor,” siger Thomas Bruun Nielsen.

Skoda skaber “brands i brandet”

Nu kan Thomas Bruun og Skoda Danmark løfte sløret for deres blot anden elbil med et af de laveste prispunkter på markedet med 250.000 kroner for den eldrevne SUV Elroq. Målet er at emulere succesen med deres første elbil Enyaq, der blev årets brugtbil i 2024 og var den mest solgte elbil i Danmark i 2022.

Lige nu er der ifølge Thomas Bruun Nielsen over 7.000 danskere, der har skrevet sig op til at blive kontaktet omkring den nye model og yderligere 12.000, der efterspørger en elbil fra Skoda. Og direktøren oplever, at danskerne går målrettet efter modellerne.

Ifølge direktøren har de nye modeller potentialet til at blive brands i brandet, ligesom det var tilfældet med Skodas vigtigste modeller gennem tiden, Fabia og Octavia. Men det er gået meget hurtigere.

“Vi kan tydeligt mærke, at der er et Skoda før og efter, at vi introducerede vores første elbil i 2021. Vi oplever, at kunderne ringer og spørger efter en Enyaq eller en Elroq, før de siger Skoda. Det er en ny situation for os, men det er også en udvikling, som vi imødekommer. Vi mener, at det er vigtigt at have stærke brands i brandet – og det kan være med til at differentiere os på markedet. Og jeg tror fortsat, at folk ved, hvad Skoda står for – også selvom de tænker Enyaq eller Elroq først,” siger Thomas Bruun Nielsen.

/PM

Del artiklen:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Annonce

Seneste nyt
Mest læste
Husk vinterdæk
Nye dækregler allerede til denne vinter
Woman,Charging,Electro,Car,At,The,Electric,Gas,Station
Værkstedskæde slår alarm: elbil-tsunami udgør sikkerhedsrisiko
cbb2ccc3-715f-407e-9230-35055a185e18
Endnu en kinesisk elbil – denne gang med hæve-sænkebord
Scenic_E-Tech_electric_finalist_for_Car_of_the_Year_2024-2-MB
SCENIC E-TECH ELECTRIC VINDER CAR OF THE YEAR 2024
ExclusiveOnline