Annonce

Audi Q6 e-tron præsenteres nu som Sportback med længst rækkevidde i modelfamilien

Audi udvider sin elektriske modelportefølje med Q6 Sportback e-tron, som kombinerer det velkendte SUV-design med coupéens sportslige linjer. Modellen er bygget på Audi’s PPE-platform (Premium Platform Electric), der sikrer effektiv opladning, lang rækkevidde og solid ydeevne. Med en rækkevidde på op til 656 km er Q6 Sportback e-tron den model i serien, der kan køre længst takket være dens aerodynamiske design.

Den lavere højde på 37 mm sammenlignet med SUV-varianten, kombineret med en elegant skrånende taglinje, giver bilen et dynamisk udseende, inspireret af tidligere Audi-modeller. Bagenden, med sit sportslige udtryk, fremhæver bilens kraft og elegance, og som en del af e-tron GT-familien er designet både moderne og tidløst. Bilen tilbyder også masser af plads, både i kabinen og bagagerummet, som kan udvides til hele 1.373 liter ved at lægge bagsæderne ned. Derudover kan bilen trække op til 2.400 kg, hvilket gør den praktisk til både hverdag og eventyr.

Cockpit

En særlig detalje ved Q6 Sportback e-tron er muligheden for digitale OLED-baglygter, som ikke bare giver bilen et unikt udseende, men også øger sikkerheden med funktioner som kommunikationslys, der advarer andre trafikanter om ulykker. Modellen fås med to forskellige batteristørrelser, og afhængigt af variant kan den oplades med en maksimal effekt på 270 kW, hvilket betyder, at man kan tilføje 265 km rækkevidde på bare ti minutter ved en lynladestation.

Audi Danmark vil åbne for bestillinger af Q6 Sportback e-tron senere på året, hvor flere detaljer, inklusive priser og konfigurationsmuligheder, vil være tilgængelige på audi.dk. Modellen bliver tilgængelig i de samme varianter som SUV’en, med en merpris på 25.000 kr.

/Baseret på pressemeddelelse udsendt af Audi Danmark

Del artiklen:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Annonce

Seneste nyt
Mest læste
Husk vinterdæk
Nye dækregler allerede til denne vinter
Woman,Charging,Electro,Car,At,The,Electric,Gas,Station
Værkstedskæde slår alarm: elbil-tsunami udgør sikkerhedsrisiko
cbb2ccc3-715f-407e-9230-35055a185e18
Endnu en kinesisk elbil – denne gang med hæve-sænkebord
Scenic_E-Tech_electric_finalist_for_Car_of_the_Year_2024-2-MB
SCENIC E-TECH ELECTRIC VINDER CAR OF THE YEAR 2024
ExclusiveOnline