Annonce

Dobbelt verdenspremiere: Golf R og Golf R Variant

Volkswagen fuldender fornyelsen af den nye generation Golf med verdenspremieren på Golf R og Golf R Variant. Med 333 hk i standardversionen er Golf R og Golf R Variant de stærkeste versioner i modellens 70-årige lange historie. Nye køreprogrammer, ekstra motorkraft og optimeret undervogn gør Golf R og Golf R Variant til køremaskinen, der er ideel til både hverdagskørsel og ekstrem banekørsel.

Skarpere design, ny hardware og software. Golf R-modellerne årgang 2024 kan genkendes på deres nydesignede front med nye LED-forlygter, et Volkswagen-badge, der nu lyser for første gang, nye luftindtag i forkofangeren, nye LED-baglygter og som ekstraudstyr nye 19″ smedede Warmenau letmetalfælge, der er 20 % lettere end standardhjulene og giver øget køling af bremserne under høj belastning. Nye detaljer indeni omfatter den nyeste generation af infotainmentsystem med en visuelt fritstående touchskærm med en nydesignet intuitiv menustruktur. Digital Cockpit Pro er i versionerne udstyret med Performance-pakken (ekstraudstyr) blevet suppleret med et nyt G-meter og en GPS-omgangstimer. Golf R tilbydes også i en Black Edition, hvor detaljer som 19″ Warmenau letmetalfælge, VW- og R-logoerne, bremsekaliprene og udstødningsrørene er holdt i sort. Udover det har Golf R Black Edition en højere topfart på 270 km/t, større tagspoiler mørkere IQ. LIGHT LED-matrix-forlyger og to ekstra køreprofiler, der er designet til banekørsel.

Interiøret emmer af sport. Interiøret i Golf R-modellerne er ergonomisk skræddersyet til føreren og yderligere raffineret i “R” -stilen. Føreren og forsædepassageren sidder i lækre Topsportssæder med integrerede nakkestøtter, der som ekstraudstyr tilbydes med sort nappalæder i carbon-look, blå indlæg i stoffet på sædets midterstykket og et “R-logo” i sæderyglænet. Som ekstraudstyr tilbydes også designelementer i ægte kulfiber – udstyrsdetaljer, der understreger det eksklusive designkoncept for den nye Golf R.

Stærk turbomotor og firehjulstræk leverer på højeste niveau. De nye R-modeller er udstyret med en 2,0-liters turboladet benzinmotor med 333 hk og 420 Nm, der overføres effektivt til vejen via en 7-trins DSG-gearkasse og et 4MOTION-firehjulstræk med R-Performance momentfordeling. Sidstnævnte yder formidabelt vejgreb og giver Golf R adræthed ved at fordele motorkraften individuelt til baghjulene for at optimere bilens opførsel i svingene. Tophastigheden på 250 km/t kan øges med yderligere 20 km/t til 270 km/t med R-Performance-pakken (ekstraudstyr).

Den 1.984 cm3 firecylindrede, turboladede EA888 EVO-motor med direkte indsprøjtning (TSI) i de nye Golf R-modeller er den hidtil kraftigste standardmotor i serien. Motoren yder 333 hk mellem 5.600 og 6.500 omdr./min og leverer sit maksimale drejningsmoment på 420 Nm fra 2.100 til 5.500 omdr./min. Omdrejningstallene for de maksimale ydelser afslører, at denne turboladede motor ikke har nogen turbotøven, og at den spontant leverer suveræn motorkraft i enhver kørselssituation. Det kommer især til udtryk, hvis Race-køreprofilen aktiveres ved hjælp af den blå R-knap til venstre på rattet. I dette tilfælde er turboladeren præ-konditioneret, så den holdes ved en højere turbinehastighed, selv når den kører under delvis belastning, for eksempel ved konstant hastighed på landeveje. Resultatet er, at motorkraften leveres mere spontant, og man vil tydeligt kunne mærke en hurtigere opbygning af motorens drejningsmoment. Alt dette optimerer bilens køreegenskaber og dynamik.

R-Performance-pakke – sjovere bag rattet takket være ekstra køreprofiler. Ud over den højere tophastighed tilbyder R-Performance-pakken to ekstra køreprofiler – Drift og Special – designet til entusiaster, der også kører på bane med deres bil. Special-køreprofilen er specielt tilpasset den udfordrende og ujævne vejbelægning på den legendariske Nürburgring Nordschleife-bane. I Drift-kørerprofilen ændres parametrene for ESC-systemets indgriben (skift til ESC Sport) og fordelingen af motorkraften via firehjulstrækket, så Golf R bliver i stand til at drifte. For at sikre, at profilen kun vælges på private lukkede arealer eller baner, skal føreren selv på infotainmentsystemets skærm acceptere køreprofilen, før den aktiveres. R-Performance-pakken til Golf R indeholder også GPS-omgangstimer og G-meter – som begge vises i Digital Cockpit Pro-displayet.

Vehicle Dynamics Manager optimerer køreoplevelsen. Golf R kommer med en adaptiv undervogn, der konstant og på millisekunder reagerer på vejbelægningen og kørselssituationen, samtidig med at der tages højde for forskellige dynamiske elementer som styre-, bremse- og acceleration-manøvrer. Den adaptive undervogns dynamiske egenskaber koordineres og optimeres yderligere af Vehicle Dynamics Manager-funktionen, der altid sikrer det højeste niveau af kørekomfort og optimal køredynamik. Det gør det muligt for de nye R-modeller til enhver tid at finde den rette balance mellem hverdagskørsel og sportslighed.

Golf R – en succeshistorie. Volkswagen R har som et premium sportsmærke tilbudt specielle sportslige topmodeller i mere end to årtier. Med deres raffinerede teknik og høje motorkraft kombineret med et udtryksfuldt design skaber de entusiasme over hele verden hos Volkswagen-fans. Golf R’s succeshistorie begyndte i 2002 med den legendariske seks-cylindrede 241 hk stærke Golf R32 – den og dens fire efterfølgere har til dato har solgt langt over 250.000 enheder.

/PM

Del artiklen:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Annonce

Seneste nyt
Mest læste
Husk vinterdæk
Nye dækregler allerede til denne vinter
Woman,Charging,Electro,Car,At,The,Electric,Gas,Station
Værkstedskæde slår alarm: elbil-tsunami udgør sikkerhedsrisiko
cbb2ccc3-715f-407e-9230-35055a185e18
Endnu en kinesisk elbil – denne gang med hæve-sænkebord
Scenic_E-Tech_electric_finalist_for_Car_of_the_Year_2024-2-MB
SCENIC E-TECH ELECTRIC VINDER CAR OF THE YEAR 2024
ExclusiveOnline