CUPRA har annonceret prisen på deres nyeste model, Born VZ, som kombinerer elektrificering og høj ydeevne. Den nye model leverer 326 hestekræfter og kan nå en topfart på 200 km/t, hvilket gør den til den hurtigste Born-model til dato.
Den nye Born VZ fremstår i en unik Dark Forest-farve og er udstyret med 20” Thunderstorm-fælge, der giver bilen et sporty og markant udseende.
Den vejledende udsalgspris for Born VZ er 349.990 kr., og bilen kan allerede nu konfigureres og bestilles på CUPRA Danmarks hjemmeside. I samme ombæring er priserne på de nye modeller af CUPRA Leon og Formentor også blevet offentliggjort.
Born VZ tilbyder en motorydelse på 240 kW/545 Nm, accelererer fra 0-100 km/t på 5,6 sekunder og indeholder en række sportslige detaljer såsom CUP Bucket-sæder som standard, regenerative paddleshifts og et opdateret infotainmentsystem.
Bilens køredynamik er forbedret med optimeret bremsning, robust affjedring og mere responsiv styring, hvilket giver en harmonisk kombination af elektrisk kraft og sportslig køreoplevelse.
/PM