Annonce

Volkswagen Erhvervsbiler frigiver de første informationer om næste generation Transporter

Volkswagen Erhvervsbiler offentliggør de første informationer om næste generation af Transporter, der introduceres i 2025. Den nye Transporter byder på markante forbedringer på alle områder, markant mere standardudstyr og for første gang vil den kunne specificeres med turbodiesel, plug-in-hybrid og elektriske drivlinjer.

Nyt design med karakteristisk Volkswagen-DNA: Med sit stilrene design foran og bag på er den nye Transporter let genkendelig som et familiemedlem af Volkswagen Erhvervsbilers omfattende modelprogram. LED-forlygter – som er standard –udgør definerende elementer i et design, der er yderst aerodynamisk for erhvervskøretøjer i denne størrelse. LED-baglygter er ligeledes standard bag på. Ligesom på de foregående generationer af Transporter kan også de nye modeller konfigureres enten med én stor bagklap eller to bredt åbnende bagdøre.

Mere standardudstyr: Udover de nye LED-forlygter og LED-baglygter vil den nye Transporter som standard være udstyret med funktioner som en elektronisk håndbremse med Auto Hold-funktion, et 12” digitalt instrumentpanel (Digital Cockpit), et nyt infotainmentsystem (inklusive DAB+, Apple CarPlay, Android Auto, onlinetjenester og en 13-tommers touchscreen), multifunktionsrat, regnsensor, vognbaneassistent Lane Assist, automatisk nødbremse med Front Assist og dynamisk vejskiltevisning med advarsel ved kørsel i forkert retning mod trafik.

En bred vifte af karrosserivarianter: Volkswagen Erhvervsbiler vil tilbyde den nye

Transporter som kassevogn, Kombi og Ladvogn med dobbeltkabine samt en Caravelle personvognsudgave på et senere tidspunkt. Kombi- og kassevognsmodellerne vil også blive tilbudt med højt tag og forlænget akselafstand. Det høje tag kan nu også kombineres med den kortere akselafstand.

Længere og bredere: Den nye Transporter er 5.050 mm lang – hvilket er 146 mm længere end forgængeren. Akselafstanden er blevet forlænget med 97 mm til 3.100 mm, og den vil blive tilbudt i en lang version med 400 mm længere akselafstand (samlet længde: 5.450 mm). Med en udvendig bredde på 2.032 mm er den 128 mm bredere end forgængerne (uden udvendige spejle). De større udvendige dimensioner kommer til gavn i interiøret og muliggør transport af endnu mere gods eller bedre og mere plads ved transport af passagerer – både i varevogns- og personvognsversionen.

Øget lasteevne, nyttelast og maksimal påhængsvægt: Takket være den øgede udvendige længde, bredde og akselafstand er lasteevnen øget markant for den nye Transporter. Maksimal nyttelast og maksimal påhængsvægt er ligeledes øget. I den nye Transporter med standard akselafstand og standard tag er varerumsvolumen vokset til 5,8 m3. Den maksimale bredde mellem hjulkasserne er øget betydeligt med 148 mm til 1.392 mm. Nyttelasten af Transporteren med standard akselafstand og TDI-motor er steget fra 1,2 til 1,3 ton. Volkswagen Erhvervsbiler har øget den maksimale påhængsvægt (med bremser og 12% stigning) for denne version fra 2,5 til 2,8 ton for kassevognsversionen med dieselmotorer, der yder 110 kW (150 hk) og 125 kW (170 hk). Sidst, men ikke mindst, er den maksimale tagbelastning vokset fra 150 kg til 170 kg. Ved at adskille erhvervskøretøjer fra køretøjer udelukkende til privat brug og fritidskøretøjer (Så som Multivan) har Volkswagen Erhvervsbiler været i stand til fuldt ud at optimere køreegenskaberne i forhold til bilernes anvendelser. Med den nye

Transporter tilbyder Volkswagen Erhvervsbiler nu et køretøj i B-segmentet, der nu mere end nogensinde er et rendyrket erhvervskøretøj.

Stort udvalg af innovative og effektive drivlinjer: For første gang vil Volkswagen Erhvervsbiler på et senere tidspunkt også lancere den nye Transporter med en plug-in hybrid-drivlinje (eHybrid) og 100 % elektriske drivlinjer (eTransporter) som et alternativ til turbodieselmotorerne (TDI). I første omgang bliver Transporter lanceret med TDI-turbodieselmotorer til varebiler med N1-typetilladelse – med andre ord, kassevogn, kassevogn Plus, kassevogn med L-skillevæg og dobbeltkabine. De nye TDI-motorer er tilgængelige i tre varianter: 81 kW (110 hk), 110 kW (150 hk) og 125 kW (170 hk). Disse vil blive efterfulgt af en plug-in hybrid drivlinje med en systemeffekt på 171 kW (233 hk) og fire elektriske drivlinjer med 85 kW (116 hk), 100 kW (136 hk), 160 kW (218 hk) og 210 kW (286 hk). Batterierne i de fuldelektriske modeller vil have et energiindhold (brutto) på 83 kWh. Basismodellen med den 85 kW stærke elektriske drivlinje vil blive tilbudt med et 54 kWh batteri (brutto). TDI- og eHybrid-modeller leveres med forhjulstræk, og 4MOTION-firehjulstræk tilbydes som en mulighed for TDI-versionerne med 110 og 150 kW. De fuldelektriske modeller har baghjulstræk, men en version med firehjulstræk er planlagt på et senere tidspunkt. Én ting er sikkert: Volkswagen Erhvervsbiler vil tilbyde et bredere og mere innovativt udvalg af drivlinjer til den nye Transporter end nogensinde før.

Del artiklen:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Annonce

Seneste nyt
Mest læste
Husk vinterdæk
Nye dækregler allerede til denne vinter
Woman,Charging,Electro,Car,At,The,Electric,Gas,Station
Værkstedskæde slår alarm: elbil-tsunami udgør sikkerhedsrisiko
cbb2ccc3-715f-407e-9230-35055a185e18
Endnu en kinesisk elbil – denne gang med hæve-sænkebord
Scenic_E-Tech_electric_finalist_for_Car_of_the_Year_2024-2-MB
SCENIC E-TECH ELECTRIC VINDER CAR OF THE YEAR 2024
ExclusiveOnline