Polestar har fået skyld for at være en drivers car, altså en elbil, der rent faktisk kører dynamisk i en grad,så køreglæden bobler. Så hvordan er det så nu, hvor den har fået flere kræfter og baghjulstræk? Svaret er ikke så oplagt, som man kunne tro.
Af Bernt Kastberg, biltorvet.dk
Det er allerede tid til at Polestar 2 er blevet faceliftet, og på overfladen er det stort set kun fronten, som har fået et løft, hvor grillen er forsvundet til fordel for en plade.
Men teknisk er det sket en del, for der er kraftigere elmotor, større batteri og frem for alt er forhjulstrækket erstattet af baghjulstræk, og det taler jo lige ind i entusiasternes vejbane. Polestar var i forvejen en involverende elbil at køre, så hvordan mon den er med 68 hk mere og baghjulstræk? Læs med og find ud af det. Svaret er ikke så åbenlyst, som man skulle tro.
Det er ikke overraskende, at Polestar nu kommer med baghjulstræk, da den er bygget på platformen fra Volvos XC40/C40 som også er skiftet fra forhjulstræk til baghjulstræk.
Det er de, fordi baghjulstræk er mere effektivt til at få kræfterne i asfalten, da vægten forskydes til baghjulene under acceleration. Det er især en fordel på elbiler, som har det fulde moment fra nul omdrejninger. Det efterlader også forhjulene alene om jobbet om at styre, istedet for også at være drivkraft. Altsammen fordele. Og med vore dages elektroniske barnepiger ombord, er udskridningsfaren lille ved våde og glatte veje, som traditionelt har været baghjulstrækkerers største bagdel.
Den opdaterede Polestar som Biler kører er mellemversionen, kaldet Long range Single motor til 415.000 kroner, med 299 hestekræfter på baghjulene og et batteri på 82 kW, mod før 79, hvilket rækker til 655 km kørsel.
Den findes også i en billigere Standard Range til 390.000 kroner med et batteri på 69 kWt og en rækkevidde på 546 km WLTP og 272 hk. Vil du mere er topmodellen en vild firehjulstrækker med 421 hk, og den har en rækkevidde på 593 km og koster 440.000 kroner.
Dertil er der en Performance pack til 72.064 kroner oveni, som hæver hestekræfterne til 476 og giver dig Öhlins-støddæmpere og Brembo-bremser med ”aluminiumsbremseåg i svensk guld,” som de selv skriver, men man må gå ud fra, at det er blot er farven, de mener.
Det var dælme en kort rækkevidde
Skørt er det dog, da vi henter vognen hos Volvo i Albertslund, står rækkevidden på 280 kilometer, trods vognen er 97 procent opladet og spritny, med få hundrede kilometer på tælleren. Sælgeren siger, den blot skal køre lidt, så kalibrerer den, men er man sat 655 km i udsigt og skal til Jylland, er det lidt en skuffelse. Heldigvis er det bare skandinavisk selvudslettende ydmyghed, for det viser sig, at de 280 km er meget lange, og efterhånden retter vognen ind, men ikke mere end at den kun tør vise 440 km efter næste opfyldning. De 440 km er stadig konservativt selv med vores kørsel, der mest bestod af motorvej og lidt racerbane. Vores egen måling viser lige under 500 km og det er under de forhold mere end godkendt. I øvrigt er ladehastigheden på 205 kW (den lille Polestar har kun 135 kW), så genopfyldning går hurtigt, også selv om det er en lidt teoretisk værdi – vi opnåede fx kun 140 kW.
På racerbanen
En del af øvelsen med at komme til Jylland, var kåringen af Årets Bil, som har base ved Jyllandsringen, så det var jo oplagt lige at smide Polestar rundt på banen i de kontrollerede omgivelser. Vildt blev det dog ikke, da regnen væltede ned, men vejret var perfekt i forhold til at øve baghjulsudskridninger som en teenager i en driftbil – bedste elbil til den slags vi har prøvet er BMW i4, og de højder når Polestar ikke. Den er faktisk svær at kontrollere og at holde en udskridning i, så vores gæt er, at driftevner nok ikke stod højest på agenden i udviklingen af 2’eren (modsat i Bimmeren, som har et specielt ESP-program, der netop tillader baghjulsudskridninger). Det våde vejr gør det svært rigtigt at slå til Søren på racerbanen, hvor den både understyrer og overstyrer, alt efter styreudslag og gasgivning på den pjaskvåde vej. At en baghjulstrækker kan understyre skyldes lidt, at man forsøger at få den over to tons tunge vogn til at skifte retning hurtigt. Men at motoren er bagude, og at forhjulene kun skal styre, kan især mærkes ud af sving med fuld gas, hvor du slipper for at der rykkes i rattet fra forhjulene, der skiftevis kæmper om at få grip, som man kan opleve i mange forhjulstrækkere. Men i daglig, såkaldt normal kørsel, er forskellen overraskende lille. Det skyldes måske at Polestar var så godt bygget fra start, så forbedringerne er for små til at mærke, uden at man direkte kommer fra én bil til en anden.
Verdens bedste infotainment
Indvendigt har faceliftet været venligt – for her er heller ikke sket meget. Polestar var første mærke med
Googles bilsystem, Andriod Automotive og det fungerer fremragende fint på skærmen der er 11,2 tommer. Enkeltheden i systemet er eksemplarisk, hvor kæmpestore ikoner er dominerende, så man kan ramme, hvad man sigter efter, selv mens du farer på en hullet grusvej. Systemet er så enkelt, at man tvivler på, om den nu også har de samme muligheder og indstillinger som andre biler, men alt er her. Det er bare godt lavet, og i forhold til en højt besunget konkurrent som Tesla Model 3, der i sit nylige facelift har mistet selv muligheden for aktivere blinklyset via en stilk, så er Polestars betjening med afstand langt at foretrække.
Det sagt, så blev vi aldrig gode venner med ladepladen til mobilen. Kun ved at sætte mobilen i klemme et stykke oppe på pladen, kunne den lade – det er ikke noget vi ellers har problemer med.
Kan hverken startes eller slukkes
Polestar har ingen startknap, så det er bare at sætte sig ind og køre. Det fungerer i hverdagen, og også til de specielle situationer, når du blot vil have tænding på, fx for at se batteritilstand eller kilometertal, hvor du må smide den i drive, for at tænde maskinen og så i P, for ikke at køre. Omvendt i vaskehallen, vil man gerne slukke bilen, for fx at undgå at de automatiske viskere kører, men dem kan man så bare slå fra og så er der ingen problemer. Apropos viskere, så er der ingen til bagruden, og det kunne man faktisk godt bruge på fugtige dage. Polestar er jo en hatchback, dvs hele bagklappen åbner, og afslører et bagagerum på anstændige 407 liter, og dertil er der 41 liter foran, man kan bruge til kabler.
Støjen på motorvejen er under kontrol, her er kun lidt vindstøj, og dækstøj er der ikke så meget af. Komforten er til den faste side, men ikke så fast, at det er stramt og ubehageligt. Når du giver gas sker det kontrolleret. Du får ikke et dunk i ryggen, da den afleverer de knap 300 hk blødt, men dog overbevisende.
Det oplagte koster
Kabinen er fyldt med lækre materialer, som føles og ser ud som god kvalitet. En smart lille detalje er et lysende logo i glastaget. Glastaget er en del af en såkaldt Plus-pakke, der koster hele 40.000 kroner ekstra, men som man ikke kan undvære, da der også følger sæde- og ratvarme med, samt varmepumpe. Men så får du også et lækkert Harman Kardon-lydanlæg og du kan bruge din mobil som nøgle, samt åbne bagagerummet med foden – der er nemlig ingen knap, så man åbner med nøglen, hvor man skal holde på knappen i lang tid, før rummet åbner sig, hvilket er småirriterende, hvis du lige står og balancerer med hindbærbrussodavand og en firkant frossen kartoffelporresuppe. Det sagt, kan du indtil 30. november få pluspakken til halv pris. For det halve endnu engang, nemlig 10.500 kroner kan du få et anhængertræk, og her trækker Polestar 1500 kilo for alle versioner.
Nu vi har åbnet ballet for priserne, er det bemærkelsesværdigt at kun 25.000 kroner adskiller firehjulstrækkeren med 421 hk og 4,5 sekunder til 100 km/t med baghjulstrækkerens 299 hk og 0-100-tid på 6,2 sekunder. Batteristørrelsen er den samme, og forhjulsmotoren bruger ikke permanente magneter, så derfor er den slukket helt, og bruger ikke energi, når den ikke bruges, så det er kun den ekstra vægt, der tynger i batteriregnskabet – pointen er, at den ekstra batterirækkevidde på baghjulstrækkeren, som vil være hovedargumentet for at spare de 25 kilo penge, vil afhænge meget af kørestilen, og vores påstånd er, at du vil kunne opnå nogenlunde samme rækkevidde i firehjulstrækkeren, hvis du kører konservativt. Baghjulstrækkeren føles selv med vild kørsel aldrig sådan rigtigt vild, men med firehjulstrækkerens 740 Nm vil du kunne få æselspark i nakken, som vil imponere dine Tesla Model 3-venner, som de 490 Nm fra baghjulstrækkeren ikke kan.
Det vil være en komplet anden bil, som at hoppe fra det hurtige jakkesæt direkte i køredragt. Så overvej også firehjulstrækkeren, hvis dit hjerte er til noget svensk metal.
