Atter fremgang i bilsalget

September bød på endnu en vækst i bilslaget for 9. måned i træk. Elbilsalget fordoblet ift. sidste år.

Danmark blev 14.885 nye personbiler rigere i september, hvilket er en fremgang på 14 procent i forhold til samme måned sidste år. Udviklingen gjorde september til den 9. måned i træk med vækst i antallet af nyregistreringer. Siden januar har bilsalget måned for måned været større end samme måned året forinden. I tredje kvartal voksede antallet af nye biler med 12 procent, hvor der blev indregistreret 39.679 antal biler mod 35.578 biler i tredje kvartal 2022. År til dato er der blevet nyregistreret 123.998 biler, hvilket udgør en fremgang på 14 procent.

”Ved årets begyndelse var der stor usikkerhed omkring, hvad vi kunne forvente af bilåret 2023, men vi er blevet positivt overraskede over udviklingen i de tre første kvartaler og forventer nu et totalmarked for 2023 på over 170.000 biler hvilket er en væsentlig forbedring fra 2022, hvor niveauet var knapt 150.000 biler” siger Mads Rørvig, adm. direktør i De Danske Bilimportører.

Elbilsalg fordoblet – men udvikling kan stagnere 

Elbilsalget udgjorde 6.360 stk. i september 2023 mod 3.006 stk. i samme periode sidste år. Elbilerne og plug-in hybrider udgjorde med 51 procentover halvdelen af de nye biler i september. hvilket betyder, at hver 2. nye bil i Danmark var opladelig. For tredje kvartal var andelen af elbiler biler på 37 procent, hvilket var en markant udvikling i forhold til 3. kvartal af 2022, hvor 21 procent af de registrerede biler var elbiler. År til dato er der kommet 40.809 nye elbiler ud på de danske veje.

Det stigende antal lav- og nulemissionsbiler er positivt for den grønne omstilling, men der foreligger en stor risiko for, at der kan ske en opbremsning i udviklingen i forbindelse med de kommende afgiftsstigninger i 2026:

”Vi frygter, at andelen af solgte elbiler vil stagnere i det næste stykke tid. Der mangler lige nu et større udbud af elbilmodeller i en billigere prisklasse, og der er udsigt til, at elbilerne bliver dyrere hver år pga. afgifter, og særligt fra 2026 hvor afgiften stiger markant. Vi håber derfor, at politikerne vil holde afgiften på elbiler i ro, så danskerne fortsat kan være i med til den grønne omstilling af bilparken.” siger Mads Rørvig, adm. direktør i De Danske Bilimportører.

Top  10 solgte biler september 2023

PlaceringMærkeModelAntal
1TeslaModel Y2.389
2Peugeot208666
3OpelCorsa455
4FordMustang Mach-E342
5FordKuga338
6CitroenC3329
7SkodaEnyaq iV306
8NissanQashqai265
9VolkswagenPolo239
10Polestar2238

Top  10 solgte elbiler september 2023

PlaceringMærkeModelAntal
1TeslaModel Y2.389
2FordMustang Mach-E342
3SkodaEnyaq iV306
4Polestar2238
5AudiQ4 e-tron182
6VolvoXC40169
7VolkswagenID.4167
8BMWIX1139
9Mercedes-BenzEQA139
10BMWIX132

Del artiklen:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest
Seneste nyt
Mest læste
Husk vinterdæk
Nye dækregler allerede til denne vinter
Woman,Charging,Electro,Car,At,The,Electric,Gas,Station
Værkstedskæde slår alarm: elbil-tsunami udgør sikkerhedsrisiko
cbb2ccc3-715f-407e-9230-35055a185e18
Endnu en kinesisk elbil – denne gang med hæve-sænkebord
Scenic_E-Tech_electric_finalist_for_Car_of_the_Year_2024-2-MB
SCENIC E-TECH ELECTRIC VINDER CAR OF THE YEAR 2024
ExclusiveOnline