Volkswagen har verdenspremiere på den helt nye og tredje generation af Tiguan, der er en af de mest succesrige Volkswagen-modeller i verden i dag. Med et komplet nyt design, effektive drivlinjer og teknologier fra premium-klassen står tredje generation af Tiguan nu klar til at føre succesen videre.
Kai Grünitz, udviklingschef for Volkswagen udtaler: “Den seneste evolutionære udvikling af MQB-platformen (MQB evo) udgør et yderst innovativt teknisk fundament for tredje generation af Tiguan. Takket være de markante stordriftsfordele ved MQB-evo-platformen, har Volkswagen igen mulighed for at tilbyde hundredtusindvis af kunder adskillige højteknologiske nyheder såsom den adaptive DCC-Pro-undervogn eller de nye hybrid-drivlinjer, der leverer en elektrisk rækkevidde op til ca. 100 km.”
De nye teknologiske udviklinger, der kommer med MQB-evo-platformen, forbedrer Tiguan på stort set alle områder. Nye hybrid-drivlinjer med en elektrisk rækkevidde på omkring 100 km gør denne SUV mere effektiv end nogensinde før. 11 kW AC-opladning og 50 kW DC-opladning gør opladning i Tiguan eHybrid markant hurtigere end tidligere.
Et enkelt indrettet og intuitivt digitalt cockpit baseret på fjerde generation af Volkswagens MIB-infotainmentsystemer leverer det højeste informationsniveau og giver adgang til digitale tjenester og apps. Komfort og sikkerhed er også løftet til et nyt niveau i tredje generation af Tiguan, der kan fås med nye features såsom en pneumatisk massagefunktion til forsæderne eller IQ.LIGHT HD-matrix-forlygterne – udstyr der normalt er forbeholdt luksusbiler som Volkswagens Touareg. Den nye adaptive DCC–Pro–undervogn optimerer komfort og dynamik, og den seneste generation af Park Assist kan overtage manøvrering ind og ud af parkeringspladser.
Den nye Tiguan forventes introduceret til marts 2024.