Af Bernt Kastberg, biltorvet.dk
En revolution er måske at tage munden for fuld, men ikke desto mindre er bilverdenen drejet ad en vej mod elbiler, så meget, at de fleste bilproducenter har lovet kun at lave elbiler med en skillelinje omkring år 2030, mens EU har forbudt nybilssalg af alt andet end nul-emmisionsbiler efter 2035.
At sige, det har revet en smule op i bilbranchen, er en mild underdrivelse, og de etablerede mærker er pludselig på lige vilkår med helt nye spillere, eller bagud, mens de prøver at få hovedet over vand og lave elbiler, der kan sælges til den nye verden.
Tag nu fx Mazda, som åbenbart roder lidt rundt i manegen for at finde nogle ledige sæder, de kan sidde på. De vælger så at sætte sig på den gabende tomme stol, som hedder turboladet 3,3 liters sekscylindret rækkemotor på diesel – hvem så lige dén komme?
Vores testbil er en Mazda CX-60 med baghjulstræk (hurra) som dog kun får lov at hive 200 japanske hestekræfter og 450 Nm ud af de 3,3 liter turbodieselmaskine. Der er også en firehjulstrækker, med en såkaldt highpower-version af motoren med 254 hk og 550 Nm – begge må trække 2500 kilo på krogen, og det er jo mums for campingfolket og andre trækkere.
Den store volumen og de mange cylindre er ifølge Mazda en del af planen om, at få motoren til at være sparsom med dråberne, og hænger lidt sammen med, at Mazda har udviklet en forbrændingsteknik med betegnelsen DCPCI (Distribution-Controlled Partially Premixed Compression Ignition), som i korte træk handler om at sætte temperaturen ned under forbrændingen, hvilket giver færre farlige gasser.
Metoden er at blande diesel med luft på en mere effektiv måde sent i kompressionsfasen og det kan den nye motor. Benzinøkonomien opgives til at være 20 km/l, og bilens gennemsnit lander på 18,5 liter, så det er da ok.
En mægtig perle
Men jeg kan love for, at motoren er en mægtig perle ude foran. Lige når du starter den, ruskes hele bilen og vågner med den helt rigtige sprøde, afdæmpede lastbillyd og når du giver gas, vugger hele vognen sideværs som en amerikansk muskelbil. Herligt.
Undervognen er virkelig god og sluger alt, hvad man kyler efter den og det gør enhver køretur til en blød fornøjelse. Støjniveauet er under kontrol, og den høje sidestilling giver et godt overblik. Bagsædet er også fint, med god plads og den sluger 570 liter i bagagerummet.
CX-60’eren gør ikke så meget for at gemme ansigtet, faktisk er kølegrillen enorm, og designet kantet som et japansk tegltag, og måske er det derfor, vi syntes at forankørende oftere trækker ind, når man kommer med en højere fart bagfra på motorvejen.
Så på langture er den i sit es, og en fornøjelse med den summende maskine ude foran som tryghedsskabende lydkulisse.
Men i byen viser automatgearkassen tænder, især nedgearinger er overraskende kluntede, eller også går det blot galt med maskineriet, som også skal samarbejde med en elmotor, og et batteri, som agerer mildhybrid. Det er igen noget, som er godt for brændstoføkonomien, men det giver ingen skattefordele som en plugin og i det daglige mærker man ikke så meget til mildhybridsystemet.
At gearkassen med en mægtig oliebrænder, som skal tøjles ude foran, ikke er elegant som en klassisk Jaguar, kan man sagtens leve med – vi er nogle, der sætter ganske stor pris på at kunne mærke kræfterne arbejde. Men nedgearingen til første gear er næsten altid en ubehagelig overraskelse.
Sjov baghjulstrækker
Til gengæld har den jo baghjulstræk, og heldigvis et ESP-antiskridsystem, som vist har røget for meget hash, for det tager det ret afslappet og tillader den store Mazda at lave fine powerslides på løs grus. Man kan faktisk få meget sjov ud af sådan en Mazda på grus.
Ellers er det ikke meget sjov, men alvor som dominerer i kabinen, for alt virker robust og lækkert bygget. Det er som vi kender Mazda, de ved nok, hvordan man skruer kvalitet sammen. Dog må de gerne lige skifte deres konservative 80’er-skærmdesigner, ex-Atari-UX’er ud med en fra dette årtusinde, for menusystemet virker ret gammeldags, og er flere steder i noget pixeleret opløsning.
Samtidigt virker midterskærmen kun som touchskærm, når bilen holder stille, måske fordi skærmen er integreret forholdsvist langt væk og højt oppe på instrumentbordet Men det er nu fint nok, for Mazda har efterladt en masse knapper og hjul i kabinen, man kan styre tingene fra.
Vi kan dog fint bruge Apple Car Play og det gør hele bilen 10 år yngre indvendigt.
Nu vi er ved kritikpunktenerne, åbner bagklappen overraskende lavt op, men dog uden at jeres testkører på 185 cm støder andet end håret på. Vi oplevede også at den automatiske lukning kunne finde på at opgive foretagenet og åbne lidt op igen. Det skete et par gange under testkørslen, og ikke fordi der var ting i vejen for at klappen kunne lukke, men det var da lige før vi kunne vinke farvel til posen med spinat, nødder og juicebrikker.
På en måde er diesel fremtiden
Men undervognen er fantastisk, og gør sammen med den solide kabinekvalitet at man føler sig på første klasse. Det koster dog at køre på første klasse. Dieselmotoren kan du få for 676.100 kroner, og den store med firehjulstræk koster fra 704.750 kroner.
Det skal ses i forhold til, at Mazda også har en plugin-hybrid, der koster fra 509.100 kroner med firehjulstræk og 327 kombinerede hestekræfter.
Med en sekscylindret maskine ude foran, kan Mazda CX-60 i denne nye verden jo nærmest synes håbløs, men den opfylder nogle specifikke behov fx for de, som skal køre langt, og de som har behov for at kunne trække en tung trailer – de kan så trøste sig med, at denne diesel forurener mindre og det er jo til gavn for alle. Der er trods alt længe til 2030. Det var lidt den tanke, Mazda tænkte.
Men der er også et andet godt tænkt lille twist. For er elbiler i virkeligheden den almægtige løsning på nul-emmisionsbiler? Med de sjældne mineraler, der skal hives op af jorden til batterierne? Og hvor kommer strømmen fra?
Mazda tror på flere løsninger, blandt andet e-fuel, altså brændstof lavet på en måde, så afbrændingen giver et nul-emmisionsresultat. Den slags brændstof klarer den nye motor snildt. Og så giver den lige pludselig meget mere mening. Lur mig, om ikke Mazda over tid, viser sig, at have fat i den lange ende?
