Af Bernt Kastberg, biltorvet.dk
For få dage siden fyldte Henrik Fisker 60 år, men han ligger på ingen måde stille. Faktisk blev der præsenteret tre nye bilmodeller udover en specialversion af Fisker Ocean, som er den elbil, firmaet lige nu kan levere og som Bilen som et af få danske medier kørte i Østrig sammen med resten af verdenspressen.
Når du læser disse linjer, er de første Fiskere leveret til Danevang. I alt får ca. 30.000 deres Fisker Ocean i år ud af de ca. 65.000, der globalt har betalt depositum, lover Fisker. Det gælder også de 2000 danskere, som har slagtet sparegrisen, da de sammen med tyskere og nordmænd er først i køen i Europa.
Designmæssigt ligner Ocean en blanding af Range Rover Evoque og Toyota RAV4 med sine meget høje hofter og firkantede skærmkanter, men designet er mere aggressivt. Ocean er bred som en muskelhund, og de massivt store fælge på 22 tommer, som testbilen har, taler det ikke ligefrem ned.
Rækkevidden på topmodellen er hele 707 kilometer, hvilket er det længste på markedet, hvert fald i Europa.
Batteriet er det sidste skrig fra verdens største batterifabrik, CATL i Shanghai, Kina og er på 106 kW og kan lades fra 10-80 procent på ca. 35 minutter – det svarer til, at der kan hældes på med 127 kWt. Mere om rækkevidden får du sidst i anmeldelsen.
Topmodellen Ocean One laves i 5000 stk. og bliver til højeste udstyrsniveau Extreme. Begge koster 606.912 kroner. Den har firehjulstræk og 468 hestekræfter, men kan du nøjes med mindre, er der Ocean Sport til 329.280 kroner med små 20 tommer-fælge og Ultra til 449.281 kroner. Ultra har 610 kilometers rækkevidde, mens Sport har forhjulstræk og 440 kilometers rækkevidde.
Sådan kører den
Ocean er bred og har en venderadius på 12 meter, så nogen fisk i vandet er den ikke på snævre landsbyveje, men den kører ganske kvikt og accelerer hurtigt, og føles generelt letkørt. Med 468 hestekræfter skal man dog vælge sit køreprogram med omhu. Du har tre, Earth, Fun og Hyper, der er andre ord for vild, vildere, vildest.
Vi starter i Hyper, men speederen er blød, så når bilen vugger over en ujævnhed i vejen, vugger din fod med på speederen, og det får Fiskeren til at accelerere i ryk, så du næsten bliver køresyg. Her er det bedre at bruge Fun eller Earth-programmet, der ikke på samme måde giver dig fuld rulle på maskinen.
Vil du være helt tossehurtigt, kan du vælge boost og få 564 hestekræfter – det kan kun aktiveres, når bilen holder stille. Når du så launcher sker det med pivende dæk og et godt ryk i nakken. 0-100-tiden er på 3,9 sekunder. I parantes bemærket kan du kun gøre det 500 gange – der er en tæller. Derefter lukker bilen ned for funktionen for at beskytte drivlinjen, oplyser Fisker til os.
Når det går den anden vej, opleves også bremsepedalen lettere svampet – det er som om, de første centimeter ikke gør nogen forskel, hvorefter den tager ved og det kræver også tilvænning. Vi savnede at bilen kunne holde bremsen, når du fx holder ved et lyskryds. Den har hill hold, men det er kun i tre sekunder, hvorefter der er friløb.
Selv om den ruller på 22-tommerspande, er den på ingen måde ubehagelig hård, tværtimod. Det skyldes måske, at de specialudviklede Michelindæk faktisk har en højere profil, end man normalt har på et lavprofildæk – 45 i stedet for 35.
Halvfærdig software
I kabinen mødes du af enkelthed, hvor en stor lodret skærm på 17,1 tommer er dominerende. Der er også knapper til de vigtigste funktioner, som klima og volumen. En lille skærm over rattet gør det ud for instrumenthus, hvor du får vist de vigtigste informationer, inklusive pile fra navigationssystemet, der er leveret af TomTom.
Et såkaldt Hollywood-mode vender den store skærm til vandret, men kun når du holder stille, for ellers kan skærmen simpelthen komme i vejen for stilkene ved rattet. Når skærmen drejer, tager det lidt tid for menusystemet at justere til bredformat, faktisk er der sort skærm i flere sekunder og det giver indtryk af halvfærdigt produkt.
Ellers er betjeningen dejlig enkel og det er let nok at finde rundt i menuerne. Ligesom Tesla nægter Fisker at installere Apple Car Play eller Android Auto, mest fordi de så ikke kan få data fra brugerne – data om brugen af systemerne er vigtige for Fisker til fremtidige forbedringer, fortæller de.
Dem kommer der nemlig rigtigt mange af. Altså forbedringer. Fisker opdateret automatisk, her i starten op til hver 14. dag. Således er der mange features, der endnu ikke virker, som fx den adaptive fartpilot, hvilket man bliver lidt overrasket over, for der er allerede en knap i rattet til at justere afstand til den forankørende.
Vi savner også en app, der kan bruges som nøgle, og endnu vigtigere, som justerer bilen automatisk. Det er nemlig brandirriterende, at nye EU-regler gør, at nye biler skal bimle og bamle om dit og dat – om man kører ud over de hvide striber eller lige hopper på den anden side af fartgrænsen, så bimler det som et amerikansk kasino. Og man skal indstille det forfra, hver gang bilen startes. Fisker lover, at de har en app på vej, der kan det efterlyste.
Luftig gimmick
En knap i loftet aktiverer California-mode, som ruller alle vinduer ned, inklusive de to små sideruder bag c-stolpen og bagruden, mens panoramasoltaget også åbnes. Det giver frisk luft i kabinen, skulle vi hilse at sige.
Soltaget har indbyggede solceller, der kan levere op til 300 watt og give op til 2400 kilometer om året, påstår Fisker.
En anden lækker lille gimmick, er, at man kan justere ryglænets hældning på bagsædet elektrisk – et bagsæde i øvrigt uden kardantunnel og oceaner af plads. En trejde gimmick, er at der er flybord i midterkonsollen, samt en tacobakke til passageren.
Stuen fuld af genbrug
Henrik Fisker prøver at køre den ind med fuld plade på bæredygtighed – kabinen består bl.a. af 50 kilo genbrugsplast. Det gør det lettere at tilgive, at man blandt de lækre luksusmaterialer som alcantara kan finde flader, der ligner billig, hård plast.
Vi savner dog et handskerum, men det har Fisker vurderet kan erstattes af små rum under forsæderne – lågene til de rum er dog håbløst tarveligt lavet og noget skrammel at betjene, så det er en ommer.
Rekordlang rækkevidde
Vores testtur startede med et batteri, der viste 693 kilometer. Vi kører 254 km bjergrige landeveje og motorvej med 130 km/t, og en stor del af ruten med samtlige vinduer nede. Til gengæld er vi ikke tit i spareprogrammet Earth, og skal da også teste boostfunktionen, så vi ender med at sluge 422 kilometer af rækkevidden – 40 procent mere end bilen angav.
Batteriet er på 28 procent, da vi afleverer nøglen. Normalt ligger det på 50 procent, når motorjournalisterne afleverer bilen, fortæller Fiskers team os. Det vel at mærke på præcis samme rute – ulig andre presseture, foregik denne nemlig med en følgebil fra Fisker.
Det vil sige snittet ligger på 21,1 kW/100 km og vi kørte 30 kW/100 km. Den måde vi kørte på, efterlader indtrykket, at Ocean er hverken værre eller bedre end andre elbiler, når det handler strømtørst.
Den klart største anke er, at softwaren ikke er på et mere fremskredent niveau og de manglende funktioner. Det vil kræve et vis mål af tålmodighed fra de første ejere.
