Annonce

Jeep® lancerer fire nye e-SUV’er inden udgangen af 2025

Jeep – Et SUV-mærke

Jeep har eksisteret siden 2. Verdenskrig og er i dag kendt for to slags SUV’er: De hårdføre højbenede firehjulstrækkere til off-road, som fx Wrangler, og de luksuriøse SUV’ere til familier eller den landlige idyl. Men Jeep vil mere endnu. Det amerikanske mærke vil være det førende elektriske SUV-mærke i verden. Det kræver et større og bredere modelprogram, hvorfor Jeep for nyligt introducerede den lille, kompakte og fuld-elektriske Avenger til B-SUV-segmentet – Europas næstbedst sælgende segment.

Fra 4×4 til 4xe

Elektrificeringen af Jeep er en kæmpe mulighed for mærket. Off-road kørsel, i særdeleshed med firehjulstræk, er gjort markant nemmere da elmotoren giver føreren mulighed for let at kontrollere dækgreb, kraftoverskud og moment alene ved hjælp af speederen. Samtidig giver fraværet af motorstøj fra en hårdtarbejdende forbrændingsmotor en mere fokuseret naturoplevelse. Jeep siger selv: 4xe (udtales:”four by e”) er det nye 4×4 (four by four).

De mere civiliserede Jeep SUV’er har også glæde af at køre på el. Elbilens øjeblikkelige adgang til kræfter og fraværet af gearskifte giver en følelse af en mere agil og manøvrerbar bil. Så elektrificeringen er en stor fordel for et mærke som Jeep, der i øvrigt allerede nu har et 100% elektrificeret modelprogram i Europa.

Wagoneer S

2024 bliver et stort år for Jeep, hvor mærket præsenterer to nye modeller. Den første er Wagoneer S. Det bliver en stor, sportslig og luksuriøs SUV, der skal styrke mærkets tilstedeværelse i markedet for store premium SUV’er. Den kommer kun som 100% elbil med en rækkevidde i omegnen af 640 km, op til 600 hk, og den klarer 0–100 km/t på under 4 sekunder.

Recon

Jeep Recon kommer ligeledes i 2024. I modsætning til Wagoneer S, hører Recon til i den hardcore off-road kategori, hvor også Wrangler slår sine folder. Den er 100% elektrisk og giver qua den elektriske drivlinje en helt ny og mere stille måde at krydse de mest ufremkommelige steder. Den har aftagelige døre og forrude, elektrisk nedfældeligt tag og mulighed for e-spær-aksel, trækkrog foran og off-road dæk – så her er der lagt op til elektrisk sjov også udenfor vejen.

Hvornår

Den første fuld-elektriske Jeep, Jeep Avenger, er kommet godt fra start og vandt i år Car Of The Year-prisen som den første Jeep nogensinde. Wagoneer S og Recon præsenteres i løbet af 2024 hvorimod den fjerde elektrisk Jeep kommer i 2025. Her må vi vente i spænding, for den har det amerikanske SUV-mærke ikke fortalt mere om endnu. Her og nu handler det om Avenger, der om få uger står klar hos de danske forhandlere, til at indtage Danmark.

Del artiklen:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Annonce

Seneste nyt
Mest læste
Husk vinterdæk
Nye dækregler allerede til denne vinter
Woman,Charging,Electro,Car,At,The,Electric,Gas,Station
Værkstedskæde slår alarm: elbil-tsunami udgør sikkerhedsrisiko
cbb2ccc3-715f-407e-9230-35055a185e18
Endnu en kinesisk elbil – denne gang med hæve-sænkebord
Scenic_E-Tech_electric_finalist_for_Car_of_the_Year_2024-2-MB
SCENIC E-TECH ELECTRIC VINDER CAR OF THE YEAR 2024
ExclusiveOnline