De sidste testkørsler: Ny Tiguan kommer med teknologi fra luksusklassen og større elektrisk rækkevidde

Den nye Tiguan kommer med en nyudviklet adaptiv undervogn og hi-tech-features fra luksusklassen som fx. HD-Matrix-forlygter. Den byder også på en ny plug-in-hybriddrivlinje, der har en elektrisk rækkevidde op til 100 km. Verdenspremieren på den nye Tiguan finder sted til efteråret, og bestselleren kommer på markedet i 2024.

Tiguan har i en årrække været den mest solgte model fra Volkswagen. Siden lanceringen i efteråret 2007 er der blevet solgt over 7,4 millioner eksemplarer af SUV’en på verdensplan. Nu kommer Volkswagen med en ny udgave af den succesrige model. Volkswagen har videreudviklet den modulopbyggede tværgående platform til den nye Tiguan. Den nye generation kaldes MQB evo. Kai Grünitz, som er øverste chef for den tekniske udvikling fortæller: ”Topmoderne teknologikomponenter kombineres på perfekt vis i MQB evo: En ny generation af plug-in-hybriddrivlinjerne med en elektrisk rækkevidde på op til 100 km, den nok bedste adaptive undervogn i segmentet, interiørkvalitet på premiumniveau samt et ligeledes nyt infotainmentsystem med intuitiv betjening leverer det, som bilkøberne forventer af Volkswagen.”

Tekniske highlights i den nye Tiguan

IQ.LIGHT-HD-Matrix-forlygter Den nye Tiguan vil som en af de første biler i klassen kunne fås med HD-Matrix-lys som ekstraudstyr. Teknologien til IQ.LIGHT-HD-Matrix-forlygterne til den nye Tiguan og den faceliftede Touareg er udviklet sammen. På den måde har det været muligt at introducere en lysteknologi fra luksusklassen i en kompakt SUV som Tiguan.

Nyt display- og betjeningskoncept. Interiøret i Tiguan er nytænkt og har fået et helt nyt design. Volkswagen har bl.a. taget hensyn til konkrete ønsker fra kunderne for at opnå en intuitiv betjening. Det betyder, at Tiguan lanceres med et nyudviklet cockpit og et nyt infotainmentsystem. En op til 15” stor touchskærm viser vigtige informationer som navigation, musik og klimaregulering på en overskuelig måde, og skærmen kan sættes op med individuelle valg af genvejsfunktioner. Eksklusive materialer, nyudviklede sæder og en effektiv støjdæmpning øger kvalitetsfornemmelsen og komforten. Især med den nye akustikpakke (ekstraudstyr) er støjniveauet i Tiguan på niveau med en bil i luksusklassen.

I midterkonsollen er der desuden blevet mere plads til opbevaring. Tiguan vil fremover kun blive tilbudt med automatisk gearkasse (DSG). På samme måde som i Volkswagens ID.-modeller er gearvælgeren stilk til højre for rattet, der er meget intuitiv at betjene: Den skal drejes fremad til D, når man vil køre fremad, og drejes bagud til R, når man vil køre baglæns, og så skal man trykke på siden af den for at aktivere parkeringsbremsen. Derudover vil alle Tiguan-modeller kunne fås med skiftekontakter bag rattet.

Adaptiv undervogn leverer mere komfort og dynamik. MQB evo leverer fundamentet for en ny generation af den adaptive undervogn DCC: nemlig DCC Pro (ekstraudstyr) med 2-ventil-dæmpere. Derudover er den nye model nu som standard udstyret med en køreprofilvalgsfunktion – et MQB-system, som blev lanceret for første gang i den aktuelle Golf GTI. Systemet styrer funktionerne i de elektroniske differentialespærrer (XDS) og den tværdynamiske del af de elektronik styrede støddæmpere, hvis bilen er udstyret med DCC Pro. Individuelle bremseindgreb på hvert enkelt hjul og selektive ændringer af støddæmpernes hårdhed giver mere komfort og bedre performance ved dynamisk kørsel i sving. Køreegenskaberne bliver mere stabile, adrætte og præcise.

TDI, TSI, eTSI og eHybrid. Takket være MQB evo kan Tiguan udstyres med forskellige drivlinjetyper. Derfor vil man kunne vælge mellem turbodieselmotorer (TDI), turbobenzinmotorer (TSI), mildhybrid-turbobenzinmotorer (eTSI) og plug-in-hybridsystemer (eHybrid). Den elektriske rækkevidde for de nye plug-in-hybriddrivlinjer er i forhold til forgængermodellerne blevet øget til maks. 100 km afhængigt af den specifikke bils udstyr. Derudover vil alle eHybrid-versioner kunne oplades hurtigere med AC-opladning, og som standard vil DC-lynopladning nu for første gang være muligt.

Sæder i luksusklassen. Tiguan vil som ekstraudstyr kunne fås med ergoActive-forsæder. De omfatter blandt andet en pneumatisk 4-vejs-lændestøtteindstilling og ligeledes pneumatisk 10-kammer-trykpunktsmassage i ryglænene – elementer, som man ellers kun ser i modeller fra luksusklassen. Derudover er de udstyret med sædevarme og sædeventilation.

Mere bagagerum i Tiguan. Den nye Tiguan er 30 mm længere, men højde, bredde og akselafstand ændrer sig næsten ikke. Bagagerumsvolumenen i den nye generation af modellen er et bevis på, hvor god pladsudnyttelsen er: Selv om SUV’en kun er en smule længere, så er bagagerumsvolumenen vokset med 33 til 648 l (med læs op til højden på bagsæderyglænene).

Del artiklen:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest
Seneste nyt
Mest læste
Scenic_E-Tech_electric_finalist_for_Car_of_the_Year_2024-2-MB
SCENIC E-TECH ELECTRIC VINDER CAR OF THE YEAR 2024
ID-Range_bred2
Volkswagen styrker mærkets elektriske ID.-familie med nye priser og udstyrsvarianter
cbb2ccc3-715f-407e-9230-35055a185e18
Endnu en kinesisk elbil – denne gang med hæve-sænkebord
HondaeNY1-02083
e:NY1 er den hemmelige Honda
ExclusiveOnline

Nyheder og trends indenfor luksusbiler, ure, smykker, bolig og meget mere.