Danske priser på faceliftet DS 7

Den faceliftede franskmand har smidt CROSSBACK efternavnet og hedder nu kort og godt DS 7. I Danmark kommer den kun som E-TENSE plug-in hybrid med enten forhjulstræk og 225 hestekræfter eller med firehjulstræk og 360 hestekræfter.

Den faceliftede DS 7 kan udefra kendes på den nye større grill, smallere og skarpere forlygter, ny forkofanger samt en redesignet bagende, der har fået smallere baglygter, ny lygtegrafik og ”DS Automobiles” skrevet på bagsmækken.

DS 7 har også fået helt nyt infotainmentsystem, der kan konfigureres efter brugerens behov og har avanceret stemmestyring. Den re-designede 12” skærm i midterkonsollen er bygget op omkring en menu med widgets, således at alt fra fx adgang til navigation, klimaanlæg eller radio og mulimedie funktioner kan sættes op efter ønsker og behov, og altid er lige ved hånden – og så har den trådløs Apple CarPlay.

Speedometeret har en ny 12” skærm med ny grafik, der også kan personificeres efter informationsbehov.

Tre udstyrsniveauer

DS 7 E-TENSE 225 hestes fås i tre udstyrsniveauer. Performance Line, Performance Line+ og den topudstyrede Rivoli og de koster henholdsvis 489.990 kroner, 519.990 kroner og 549.990 kroner.

Performance Linehar bland andet udstyr som 12,3” cockpit, 12,3” touch skærm, DS IRIS-system med navigation og stemmegenkendelse, trådløst mirror screen med Apple CarPlay og Android Auto, sort Alcantara® kabine, varme i forsæder, automatisk klimaanlæg, nøglefri adgang og start, sorte højglans detaljer som siderudelister og DS Wings grillen, tonede bagruder, 19” ”Silverstone” alufælge, ECO LED-forlygter, el-foldbare sidespejle med varme, parkeringssensor for og bag, vognbane assistent og fartpilot.

Performance Line+ har ud over Performance Line udstyr også DS Active LED Vision (PIXEL LED-forlygter), elektrisk bagklap med håndfri åbning, elektrisk fører- og passagersæde, bakkamera, adaptiv fartpilot med stop & go, udvidet vognbaneassistent og sorte højglans tagrails.

Rivoli er det højeste udstyrsniveau og indbefatter, ud over udstyret fra de to andre niveauer, blandt andet basalt grained læderkabine i sort, panoramasoltag med solskærm, integreret ur fra B.R.M. Chronographs, automatisk klimaanlæg med to zoner og 19” ”Edinburgh” alufælge.

Potent topvariant med 360 heste og firhjulstræk

Modelprogrammet toppes af en den kraftfulde DS 7 E-TENSE 4×4 360. Den har firehjulstræk og har både en 200-hestes Puretech motor og en 110-hestes elmotor på forakslen, hvorimod bagakslen er udstyret med en elmotor på 112 hestekræfter. Den er fintunet af DS PERFORMANCE, der ved at kalibrere og energioptimere elmotorerne og batteriet, har fået den samlede systemydelse op på 360 hestekræfter. DS 7 E-TENSE 4×4 360 er sænket 15 mm, sporvidden er øget med 24 mm foran og 10 mm bag, den har 380 millimeter bremseskiver med specielle DS Performance kalibre, og så er den som den eneste i DS 7 modelprogrammet udstyret med 21” alufælge. Den går fra 0-100 km/t på 5,6 sekunder og klarer 1000 meters start til stop på 25,4 sekunder – med andre ord har enginørerne forvandlet DS 7 fra komfortabel til potent SUV. DS 7 E-TENSE 4X4 360 fås kun i højeste udstyrsniveau Rivoli og koster 679.990 kroner.

DS 7 E-TENSE 225 Performance Line+ og Rivoli kan også privatleases i 24 måneder til 19.995 kroner i udbetaling fra henholdsvis 5.495 kroner og 5.895 kroner månedligt ved 15.000 kilometer årligt.

Mest læste:

Danmarkspremiere på ID.7

Danmarkspremieren på Volkswagen ID.7, den nye elektriske topmodel, finder sted den 3. december med priser fra 449.995 kr. Bilen byder på imponerende komfort, rummelighed og

Læs også:

Overlanding – camping for eventyrer

Drømmer du om eventyr uden for den lokale campingplads – at komme tættere på naturen, så er overlanding måske noget for dig. Med firehjulstrækker og