Der er de praktiske, og der er de smarte – små crossovers falder enten i den ene eller den anden kategori, og mens jeg kan komme på enkelte undtagelser, så er det næsten altid enten eller. Peugeot 2008 er smart og ret praktisk, men den er samtidig vokset til at være en stor bil, og flere konkurrenter, som optager mindre plads på vejen, er mere rummelige.
Opel har opgivet at gøre Mokka både smart og praktisk. Den gamle Mokka, som var både meget længere og noget højere, var familievenlig og rummelig, men fordi den fornuftige og kedelige Crossland rummer rigtig meget og er meget praktisk, har tyskerne placeret den nye Mokka i afdelingen for smarte små crossovers.
For praktisk og rummelig er den anden generation Mokka ikke. I forsæderne er der rigelig plads, for sæderne kan skubbes langt bagud. Når de er skubbet tilbage i en position, som vil passe mange af os, der har en gennemsnitlig højde og bygning, så er der kun plads til artige børn på bagsædet. Den slags børn som ikke vil brokke sig og sparke, fordi benene er klemt. Bagagerumspladsen er brugbar, men højden i bagagerummet og en hattehylde, som så let som ingenting bliver skubbet ud af sine holdere (så den sætter sig fast og blokerer udsynet), er tegn på, at Opel har prioriteret noget helt andet end praktiske egenskaber.
https://www.biler.nu/frisk-opel-mokka-fra-199-990-kr-uden-frisk-luft/
Friskere front med visir
Det er designerne, som har fået den største frihed til at forme Mokka. Det er den første helt nye model med visir-grillen, som ingen luftindtag har. Den sidder også på den faceliftede Crossland (nu uden X), hvor den ligner resultatet af en operation, man sagsøger en plastikkirurg for.
På Mokka er visiret rigtig godt passet ind i designet. Se den direkte i LED-forlygterne, som er standard på alle Mokka, og den lille crossover ser bred og stilren ud. Profilen er stærk, og de smalle LED-baglygter og de store MOKKA-bogstaver er tegn på, at Opel nu gør tingene på en mere prangende måde. På GS Line-versioner, som er topmodeller, er selv Opel-logoerne farvet helt sorte, hvilket i det sorte visir betyder, at logoet næsten ikke er til at se. Mon designerne synes, det er en god idé, at folk skal gætte sig til, at bilen er en Opel?
Interiørdesignet er både gamle ting fra Opel og nye ting fra den store Stellantis-koncern. I praksis betyder det at rattet, stilkene til blinkere og viskere, kontakter til lys, start-stop, sporskifteassistent, klimaanlæggets displays og knapper mv. er fra skufferne med gamle Opel-dele. De bittesmå knapper til gearkassen (og den nedsænkede gearvælger), siderudekontakterne og infotainmentsystemet kender vi fra Peugeot og Citroën – og så er der enkelte nye Opel-elementer som den digitale instrumentering, som har et meget overskueligt, minimalistisk design.
Kun den bizarre beslutning, at det ikke er muligt at vælge et speedometer i klassisk “analog” stil trækker ned for instrumenteringen, men der er desværre andre ting, som i det længere løb, over mange kilometer og en uges test, irriterer. Det er alt for svært at se, om sædevarmen er tændt, og infotainmentsystemet er trægt og menuerne er bøvlede. I GS Line er skærmen stor, men store områder i siderne bruges sparsomt, så ved brug af Apple CarPlay er visningen så lille, at billedet virker fortabt på den store skærm. I begge sider kan man, ved at trykke på temperaturen, tilgå klimaindstillingerne, men det giver ingen mening, at tallet står i begge sider af skærmen, når Mokka-klimaanlægget kun har en enkelt zone.
Mit største problem er forsæderne. Opel kan lave fantastiske komfortable sæder, som er godkendt af den tyske organisation for sundere ergonomi for ryggen – AGR. Men de fås ikke i Mokka, som har “sportssæder” med virkelig begrænsede indstillingsmuligheder: Hverken lændestøtte eller forreste del af sædet kan justeres, og ikke engang en halv time skal der til, før man føler sig krøllet sammen.
https://www.biler.nu/opel-grandland-x-phev-med-225-hk-fra-299-990-kr/
GS Line kører den hårde stil
Mokka er den første Opel, hvor der er frit valg mellem benzinmotor, elmotor og dieselmotor. Den fuldelektriske Mokka-e er stærkest med 136 hk, og den koster præcis det samme som den testede benzin-Mokka med 130 hk og automatgear.
I den elektriske Mokka, som jeg har kørt tidligere i år, er der ingen ventetid på kræfterne, ingen gearskift og ingen motorstøj. Sådan føles elektrificeringen bare, og nogle benzinbiler – også prisbillige modeller – kan gøre det næsten lige så godt. Mokka 1,2 med 130 hk er ikke en af dem.
Den trecylindrede motor vibrerer mere i Mokka, end den gør i søstermodellerne Peugeot 2008 og DS 3 Crossback, og Opel har desværre brugt en software til gearkassen, der er også trækker ned i bl.a. 2008. 8-trins automatgear er usædvanligt i klassen, så det er brandærgerligt, at speederresponsen er irriterende sløv fra stilstand, og at nedgearinger også tit kommer alt for trægt, hvis jeg er hård på speederen. Uraffineret, men det er også som om, 10-20 hestekræfter forsvinder et sted i gearkassen. Motor og gearkasse er ikke stærke punkter for Mokka, i hvert fald ikke i den testede version. Med 100 hk og manuel gearkasse må drivlinjen fungere bedre, men jeg har desværre ikke prøvet den udgave af Mokka.
GS Line-versionen af Mokka er tæt på en diskvalificering på grund af sin affjedring. Enjoy og Edition+, de billigere udgaver, har 16” hjul, mens GS Line som standard har 18” hjul. De ser da godt ud, men de giver ikke affjedringen en chance ved lave hastigheder. Hullede sommerhusveje, bump i byen og alt andet ujævnt – Mokka GS Line er stiv som et bræt, og der er alt for lidt kontrol og i den grad manglende komfort.
En typisk svaghed for en lille crossover er manglen på støjdæmpning, men Opel har opnået, hvad der for mig virker som et støjniveau omtrent på niveau med gode biler i Golf-klassen.
T-Cross med 150 hk til samme pris
Mokka 1,2 aut. GS Line er for dyr. 290.000 kr. er i toppen af klassen, hvis Mini Countryman tælles fra, og fordi motoren føles svagere end 130 hk og affjedringen er frustrerende, tænker jeg på intet tidspunkt i testugen, at Mokka giver meget bil for pengene. Mokka Edition+ med samme drivlinje er 35.000 kr. billigere, så insisterer man på automatgear, er det det eneste rigtige løsning – hvis da ikke Mokka-e frister med sin elektriske harmoni.
Jeg vil rigtig gerne holde af Mokka, men den testede version slår bare ikke tilstrækkeligt i gennem til at friste mig. Slet ikke når jeg ved, at VW T-Cross med den strålende 1,5-liters motor med 150 hk koster det samme (mindre udstyr som standard, men jeg vil meget hellere have en bedre bil med mindre udstyr), og at Mokka-søstermodellen DS 3 Crossback med en affjedring, hvor der er meget bedre styr på tingene, kun koster 10.000 kr. mere. Hos Peugeot sælges 2008 med samme motor og gearkasse (og mere plads og bedre sæder) for 280.000 kr., så når ganske få sider af den nye Mokka ligefrem imponerer, så kan jeg ikke se, hvorfor den trange crossover skulle få kunderne til at flokkes til.
https://www.biler.nu/toyota-har-priser-paa-yaris-cross-og-den-er-ikke-billig/
