Hyundai har lavet sin første pickup

Forestil dig den nye Hyundai Tucson med lad. Det kunne være en fed pickup, hvis sådan en fandtes andre steder end i fantasien…

Vent… det gør den. Hyundai har i dag præsenteret sin første pickup, Santa Cruz, og den er, mere eller mindre, den nye Tucson som pickup. Fronten har fået et mere kant, færre af de kromatiske elementer, hvor de yderste fungerer som kørelys (Tucson har fem med lys i, Santa Cruz har fire), og det er tydeligt, at den nye pickup er en helt anden slags bil end Toyota Hilux og Isuzu D-Max – det er en pickup for dem, som helst vil køre en komfortabel SUV, ikke en klodset arbejdsbil med chassisramme.

Men Santa Cruz kommer næppe nogensinde til at konkurrere med Hilux, D-Max og andre pickups, som arbejder i Europa. Hyundai har udviklet sin første pickup til amerikanerne, ikke til europæerne. Det giver mening, for i USA er pickups biler for alle og enhver – i Europa har de fleste kunder et særligt formål til bilen, når der vælges pickup.

Efter amerikanske forhold er Santa Cruz kompakt. Næsten lille. Den er lige under 5 meter lang (497 cm), mens den nærmeste konkurrent, som er Honda Ridgeline, en anden pickup uden chassisramme, rammer 533 cm i længden. Santa Cruz har et lille lad, som ikke er meget mere end 1,2 meter dybt, så det er helt klart en bil til fritidsbeskæftigelser, ikke transport til byggepladsen.

Amerikanerne kan vælge mellem to 2,5-liters benzinmotorer med fire cylindre, når Santa Cruz, som produceres lokalt i staten Alabama, til sommer kommer på markedet. En uden turbolader med en ydelse omkring 195 hk, en med turbolader med en ydelse omkring 280-285 hk.

Også Ford er på vej med en pickup på samme størrelse som Santa Cruz. Maverick, som den skal hedde, er baseret på samme platform som Focus og Kuga, men Maverick skal vi nok desværre heller ikke vente at se i Europa.

https://www.biler.nu/hyundai-ioniq-5-er-billigere-end-baade-vw-id-3-og-id-4/

Mest læste:

ID7-Forside
ID. 7 er for dem, der har råd til ikke at købe Tesla
ID.7 udstikker retningen for Volkswagens nye generation af elbiler. Og hvis du var fan af VW, før Tesla...
DSC02835
Praktisk Porsche med lynnedslag er vidunderlig
Den er flot, praktisk og en halv million kroner billigere med ledning – Porsches Cayenne som plugin-Coupé...
2024-02-porsche-pm-taycan-facelift-2
Porsche opdaterer Taycan: Mere effekt og længere rækkevidde
Porsche har lanceret en opdateret version af sin fuldt elektriske Taycan-model, som nu byder på forbedringer...
Opel_524741
Frontera-navnet gør comeback: Helt ny fuld-elektrisk Opel SUV på vej
Frontera-navnet gør comeback i Opels modelprogram. I 2024 præsenterer den tyske bilproducent en helt...

Læs også:

Verdenspremiere på ny Skoda Octavia

Den opdaterede Škoda Octavia byder på et nyt design, opdaterede interiørtemaer, forbedret brugervenlighed, nye motorvarianter og øget sikkerhed, og ankommer til Danmark i juni. Denne