Knivskarpe priser på ny Hyundai Tucson PHEV

Hyundai forventer sig rigtig meget af sin nye plug-in-hybrid, den nye Tucson PHEV. Og med priserne på plads, både for private og firmabilister, har importøren noget at have det i. Startprisen er 309.995 kr. og beskatningsgrundlaget for firmabilister starter ved 289.995 kr. – Det er priser, som ligger langt under en anden ny PHEV i samme klasse, Volkswagen Tiguan eHybrid (fra 369.995 kr.).

Tucson PHEV er både kraftfuld og udstyret med firehjulstræk som standard. Under motorhjelmen ligger en 1,6-liters turbomotor og en elektrisk motor, og systemydelsen er på 265 hk, som skal ses i forhold til den forhjulstrukne Tiguan eHybrid med 245 hk. Batteriet i Tucson er på 13,8 kWh, men den elektriske rækkevidde på en opladning er endnu ikke fastlagt – foreløbigt forventet rækkevidde er 50 kilometer (WLTP).

Den del-elektriske Tucson kommer, som den regulære Tucson, i fire udstyrsniveauer: Pure, Essential, Advanced og N Line. Topversionen, N Line, introduceres faktisk til den nye Tucson med PHEV-versionen.

https://www.biler.nu/ny-hyundai-tucson-moeder-vw-tiguan-i-duel/

Basismodellen bør man springe over

Den attraktive startpris kommer med et par klare minusser. Som det er tilfældet med den almindelige Tucson, så er basismodellen Pure udstyret på en besynderlig måde, hvor man får adaptiv fartpilot, 19″ alufælge, aut. klimaanlæg med to zoner, infotainmentsystem med 8″ touchscreen og meget andet, mens tagræling, læderrat og varme i forsæderne mangler.

Derfor bør man med det samme springe til Essential-modellen til 324.995 kr., som har de manglende elementer – og varme i rattet, p-sensor bag, nøglefri betjening, digital instrumentering med 10,25″ skærm mv. Det giver vist sig selv, at det er en langt bedre handel. Beskatningspris for firmabilister: 289.995 kr.

I Advanced-udgaven til 359.995 kr. kommer LED-forlygter, infotainmentsystem med 10,25″ touchscreen, navigation, internetopkobling, p-sensorer foran, blind vinkel-system og meget mere til. Beskatningspris for firmabilister: 309.995 kr.

Tucson PHEV N Line, som er topmodellen til 374.995 kr., er udstyret med bl.a. stylingkit, kontrastsyninger i kabinen mv., men de øvrige udstyrsdetaljer oplyser Hyundai endnu ikke.

https://www.biler.nu/bayon-en-ny-lille-crossover-fra-hyundai/

Ny Santa Fe PHEV fra 469.995 kr.

En klasse over Tucson PHEV ligger den nye Santa Fe PHEV. Den ligner i høj grad den nye Santa Fe, Hyundai præsenterede for få år siden, men under det reviderede design finder vi en helt ny platform med nye drivlinjer – samme setup som i den nye Kia Sorento.

Santa Fe PHEV kommer med samme PHEV-drivlinje som Tucson PHEV, så også her er der 265 hk og firehjulstræk som standard. Santa Fe er en noget større SUV, hvor tre sæderækker er standard – og det er en af de få SUV’er med tre sæderækker og PHEV-drivlinje i prislejet omkring 500.000 kr.

Santa Fe PHEV starter ved 469.995 kr., og som standard har den mere udstyr end den mindre Tucson. Basismodellen Essential har bl.a. LED-forlygter, læderindtræk, el-justerbare forsæder, lydanlæg fra Krell, p-sensorer for og bag, 10,25″ touchscreen og varme i sæder og rat. Beskatningspris for firmabilister: 429.995 kr.

Topmodellen Advanced koster 509.995 kr. (beskatningspris for firmabilister: 469.995 kr.), og den går hele vejen, når det kommer til udstyr: digital instrumentering med 12,3″ skærm, ventilerede forsæder, 360 graders kamera, blind vinkel-kamera med visning i instrumenteringen og meget mere.

https://www.biler.nu/hyundai-i-overhalingsbanen-med-elbilen-ioniq-5/

Del artiklen:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest
Seneste nyt
Mest læste
Woman,Charging,Electro,Car,At,The,Electric,Gas,Station
Værkstedskæde slår alarm: elbil-tsunami udgør sikkerhedsrisiko
Scenic_E-Tech_electric_finalist_for_Car_of_the_Year_2024-2-MB
SCENIC E-TECH ELECTRIC VINDER CAR OF THE YEAR 2024
cbb2ccc3-715f-407e-9230-35055a185e18
Endnu en kinesisk elbil – denne gang med hæve-sænkebord
ID-Range_bred2
Volkswagen styrker mærkets elektriske ID.-familie med nye priser og udstyrsvarianter
ExclusiveOnline

Nyheder og trends indenfor luksusbiler, ure, smykker, bolig og meget mere.