Annonce

Seat Tarraco som plug-in-hybrid fra 374.990 kr.

Tarraco er den største model fra Seat (efter MPV’en Alhambra led en stilfærdig død), og i Danmark er den en forholdsvis sjælden model. I 2020 blev der solgt lidt flere end 300 styk af den mellemstore spanske SUV, mens søstermodellen Kodiaq fra Skoda i samme periode nåede flere end 700 styk.

Til priser fra langt over 400.000 kr. er Tarraco en fremragende familiebil, men også en for mange danske familier uopnåelig bil.

Med introduktionen af plug-in-versionen, Tarraco eHybrid, kommer selv meget veludstyrede varianter ned i et prisleje, hvor flere kan være med. En mellemstor, meget rummelig SUV med PHEV-drivlinje og elektrisk rækkevidde på 46-48 kilometer (opladning ved boks på hjemmeadressen: 3 timer og 33 min.) – til priser fra 374.990 kr. Med benzinmotor med 150 hk starter Tarraco i dag ved 439.990 kr.

Du kan læse mere om teknikken i den nye Tarraco eHybrid ved at følge linket herunder (bemærk at Leon eHybrid har nået at overhale Tarraco eHybrid som den første PHEV fra Seat på det danske marked. – Her koncentrerer vi os om priser og udstyr.

https://www.biler.nu/seat-tarraco-fr-phev-har-245-hk/

Mens Tarraco med diesel- og benzinmotorer (som kommer med ydelser mellem 150-245 hk) fås med valget mellem fem og syv sæder, så gør PHEV-drivlinjen, at den nye eHybrid altid kommer med fem sæder; der skal være plads til bl.a. batteri og styreenheder, som har gjort det for omfattende at integrere den tredje sæderække.

Tarraco eHybrid findes i to udstyrsversioner: Xcellence og FR. Der er mindre forskelle i forbrug og elektrisk rækkevidde mellem de to versioner (på grund af dæk, aerodynamik mv.) – Xcellence-versionen står til 46 kilometer på strøm på en opladning (52,6 km/l og 44 gram CO2/km), mens FR-versionen står til 48 kilometer (og 55,6 km/l og 41 gram CO2/km).

Xcellence-versionen af Tarraco eHybrid er varianten med den laveste pris – 374.990 kr. FR-varianten koster med 389.950 kr. cirka 15.000 kr. mere. Det er priser, som ligger tæt op ad priserne på den nye VW Tiguan eHybrid med samme drivlinje (fra 369.995 kr.) – en mindre SUV med langt mindre standardudstyr end Tarraco eHybrid.

Standardudstyr i Tarraco eHybrid Xcellence:

LED-lygter for og bag, 19″ alufælge, tagræling, aut. nedblændeligt bakspejl, aut. klimaanlæg med tre zoner, digital instrumentering med 10,25″ skærm, p-sensorer for og bag, bakkamera, infotainmentsystem med 9,25″ touchscreen og navigation, varme i sæderne for og bag, nøglefri betjening, el-betjent bagklap med fodbetjening, adaptiv fartpilot, Drive Profile-køreindstillinger og ladekabler.

Standardudstyr i Tarraco eHybrid FR:

Som Xcellence, men FR har derudover skålformede forsæder, el-justerbart førersæde, kontrastlakerede elementer (bl.a. tagræling, sidespejle) og adaptiv undervogn.

https://www.biler.nu/seat-ateca-med-fornyet-styrke/

Del artiklen:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Annonce

Seneste nyt
Mest læste
Husk vinterdæk
Nye dækregler allerede til denne vinter
Woman,Charging,Electro,Car,At,The,Electric,Gas,Station
Værkstedskæde slår alarm: elbil-tsunami udgør sikkerhedsrisiko
cbb2ccc3-715f-407e-9230-35055a185e18
Endnu en kinesisk elbil – denne gang med hæve-sænkebord
Scenic_E-Tech_electric_finalist_for_Car_of_the_Year_2024-2-MB
SCENIC E-TECH ELECTRIC VINDER CAR OF THE YEAR 2024
ExclusiveOnline