Annonce

Danmark runder 700.000 elbiler: Her er de mest udbredte

På mindre end fem måneder er der kommet over 100.000 flere elbiler på de danske veje. Nu har bestanden rundet 700.000 eldrevne personbiler, og Tesla Model Y indtager førstepladsen som den mest udbredte model.

Det skriver Mobility Denmark i en pressemeddelelse med henvisning til tal fra Bilstatistik.dk.

Samtidig er den gennemsnitlige CO₂-udledning fra nye personbiler faldet markant. Hvor nyregistrerede biler i 2020 i gennemsnit udledte 117 gram CO₂ pr. kilometer, er tallet i 2026 ifølge opgørelsen nede på 26 gram.

“700.000 elbiler er en kæmpe milepæl. Danskerne har sagt klart ja til elbilen, og det kan nu ses direkte på CO₂-udledningen. Elbilen er ikke længere et nicheprodukt. Den er blevet danskernes foretrukne nye bil,” siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.

Vil have registreringsafgiften fjernet

Brancheorganisationen bruger milepælen til at opfordre regeringen til permanent at afskaffe registreringsafgiften på elbiler. Mobility Denmark mener, at kommende afgiftsstigninger risikerer at gøre bilerne dyrere og bremse udviklingen.

Ifølge pressemeddelelsen ventes ekspertgruppen om fremtidens bilafgifter at fremlægge sine første anbefalinger inden for de kommende måneder.

Tesla og Volkswagen topper listen

Tesla Model Y er med 52.297 biler den mest udbredte elbil på danske veje. Volkswagen ID.4 følger efter, mens Tesla Model 3 og Skoda Enyaq iV ligger tæt på hinanden på tredje- og fjerdepladsen.

De ti mest udbredte elbilmodeller er:

PlaceringModelAntal
1Tesla Model Y52.297
2Volkswagen ID.446.358
3Tesla Model 340.792
4Skoda Enyaq iV40.649
5Volkswagen ID.333.134
6Audi Q4 e-tron24.591
7Skoda Elroq17.930
8Mercedes-Benz EQA17.776
9Hyundai Kona12.928
10Cupra Born12.898

Kilde: Bilstatistik.dk pr. 9. september 2026. Tallene dækker bestanden af eldrevne personbiler.

Del artiklen:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Annonce

Seneste nyt
Mest læste
Husk vinterdæk
Nye dækregler allerede til denne vinter
Woman,Charging,Electro,Car,At,The,Electric,Gas,Station
Værkstedskæde slår alarm: elbil-tsunami udgør sikkerhedsrisiko
cbb2ccc3-715f-407e-9230-35055a185e18
Endnu en kinesisk elbil – denne gang med hæve-sænkebord
Scenic_E-Tech_electric_finalist_for_Car_of_the_Year_2024-2-MB
SCENIC E-TECH ELECTRIC VINDER CAR OF THE YEAR 2024
ExclusiveOnline