Annonce

Selvkørende biler rykker tættere på danske veje

Danske bilister er kommet et skridt nærmere en fremtid med mere automatiseret kørsel. Færdselsstyrelsen har nemlig godkendt Teslas selvkørende teknologi til brug i Danmark.

Godkendelsen betyder, at avancerede førerassistentsystemer i stigende grad kan hjælpe føreren under kørslen og overtage flere funktioner bag rattet.

Ifølge brancheorganisationen Mobility Denmark er beslutningen et vigtigt skridt i udviklingen af fremtidens mobilitet.

“Det her er ikke længere fremtidssnak. Selvkørende teknologi er kommet for at blive, og nu begynder danske bilister for alvor at kunne mærke det på vejene. Godkendelsen er et vigtigt gennembrud, fordi den viser, at Danmark er klar til at tage ny mobilitet ansvarligt i brug,” siger Mads Rørvig, administrerende direktør i Mobility Denmark, i en pressemeddelelse.

Udviklingen omfatter dog langt mere end Tesla. Ford har allerede fået godkendt sit BlueCruise-system til håndfri kørsel på udvalgte strækninger, mens Mercedes også har selvkørende løsninger på markedet. Samtidig arbejder den danske virksomhed Holo med autonome transportløsninger til den kollektive trafik.

Ifølge Mobility Denmark kan teknologien på længere sigt bidrage til både øget trafiksikkerhed, bedre fremkommelighed og en mere fleksibel transportsektor. Derfor er det vigtigt, at regler og infrastruktur følger med den teknologiske udvikling.

“Vi skal ikke stå på perronen og se teknologien køre forbi. Danmark har alle muligheder for at være et foregangsland, hvis vi skaber klare regler og gode rammer for de virksomheder, der udvikler fremtidens transport. Selvkørende teknologi kommer til at ændre mobiliteten markant – både for privatbilister og i den kollektive trafik,” siger Mads Rørvig.

Mobility Denmark vil desuden sætte fokus på selvkørende teknologi under Folkemødet, hvor organisationen vil vise eksempler på, hvordan autonome mobilitetsløsninger kan blive en del af danskernes hverdag.

Del artiklen:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Annonce

Seneste nyt
Mest læste
Husk vinterdæk
Nye dækregler allerede til denne vinter
Woman,Charging,Electro,Car,At,The,Electric,Gas,Station
Værkstedskæde slår alarm: elbil-tsunami udgør sikkerhedsrisiko
cbb2ccc3-715f-407e-9230-35055a185e18
Endnu en kinesisk elbil – denne gang med hæve-sænkebord
Scenic_E-Tech_electric_finalist_for_Car_of_the_Year_2024-2-MB
SCENIC E-TECH ELECTRIC VINDER CAR OF THE YEAR 2024
ExclusiveOnline