Annonce

Volkswagen lancerer elektrisk GTI med 226 hk og op til 423 kilometers rækkevidde

Volkswagen har præsenteret den nye ID. Polo GTI, som bliver mærkets første fuldelektriske model med det ikoniske GTI-navn. Modellen havde verdenspremiere i forbindelse med 24-timersløbet på Nürburgring og markerer samtidig 50-året for den første GTI-model. Det skriver Volkswagen i en pressemeddelelse.

Den nye ID. Polo GTI er udstyret med 226 hk og accelererer fra 0 til 100 km/t på 6,8 sekunder. Drivlinjen sender kræfterne til forhjulene, og modellen leveres som standard med elektronisk styret spærredifferentiale og adaptiv DCC-undervogn.

Batteriet på 52 kWh giver ifølge Volkswagen en forventet WLTP-rækkevidde på op til 423 kilometer. Ved hurtigladning kan batteriet oplades fra 10 til 80 procent på cirka 24 minutter med op til 105 kW DC-ladning.

ID. Polo GTI lanceres i Danmark til en startpris på 279.995 kroner. En Launch Edition-version med ekstraudstyr som panoramaglastag, Harman Kardon-lydanlæg og assistentsystemer får en pris på 299.995 kroner. De første biler ventes hos danske forhandlere ved årsskiftet, men bestillinger er allerede åbnet.

Designmæssigt viderefører modellen flere klassiske GTI-detaljer som den røde frontstribe, sportsrat med røde syninger og sæder med ternet stofmønster inspireret af tidligere GTI-generationer. Samtidig får modellen moderne funktioner som IQ.LIGHT LED matrix-forlygter, digitalt cockpit og mulighed for one-pedal driving.

Volkswagen fremhæver også en særlig GTI-køreprofil, der aktiveres via en knap på rattet. Her ændres blandt andet undervogn, styretøj og visningen i cockpittet til en mere sportslig opsætning.

Del artiklen:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Annonce

Seneste nyt
Mest læste
Husk vinterdæk
Nye dækregler allerede til denne vinter
Woman,Charging,Electro,Car,At,The,Electric,Gas,Station
Værkstedskæde slår alarm: elbil-tsunami udgør sikkerhedsrisiko
cbb2ccc3-715f-407e-9230-35055a185e18
Endnu en kinesisk elbil – denne gang med hæve-sænkebord
Scenic_E-Tech_electric_finalist_for_Car_of_the_Year_2024-2-MB
SCENIC E-TECH ELECTRIC VINDER CAR OF THE YEAR 2024
ExclusiveOnline