Annonce

Fem gode råd: Sådan får du flere kilometer ud af elbilen i vinterkulden

Når temperaturen falder, falder rækkevidden på elbilen ofte med. Ifølge DMI lå middeltemperaturen i januar mere end to grader lavere end samme måned sidste år, og de seneste uger har budt på flere frostgrader. Det kan mærkes på batteriet.

Strømforbruget i elbiler stiger typisk med 20-30 procent i vintermånederne, blandt andet fordi bilen bruger ekstra energi på at opvarme både kabine og batteri. Det skriver energikoncernen Norlys i en pressemeddelelse.

Især i vinterferien, hvor mange danskere sætter kurs mod længere køreture, kan rækkevidden give anledning til bekymring. Men der er flere enkle greb, som kan hjælpe elbilejere med at få flere kilometer ud af hver opladning.

1. Tjek dæktrykket

Et for lavt dæktryk øger rullemodstanden og dermed energiforbruget. Inden længere køreture kan det derfor betale sig at kontrollere, at dæktrykket er korrekt – både af hensyn til rækkevidde og sikkerhed.

2. Kør jævnt

Hurtige accelerationer bruger markant mere strøm. En mere rolig og jævn kørestil kan reducere forbruget og forlænge rækkevidden på samme opladning.

3. Drop tagboksen

En tagboks øger vindmodstanden og kan koste op mod 15 procent af rækkevidden. Har bilen anhængertræk, kan en bagageboks bagpå være et alternativ med mindre luftmodstand.

4. Sænk farten

Hastigheden har stor betydning for forbruget. Det kan koste omkring 20 procent af rækkevidden at køre 130 km/t frem for 110 km/t. En lavere marchhastighed kan derfor give mærkbart flere kilometer på batteriet.

5. Lad, når strømmen er billig

Elpriserne svinger ofte i løbet af dagen – særligt om vinteren, hvor det samlede elforbrug er højere. Ved at lade bilen, når strømmen er billigst, kan man både spare penge og mindske belastningen af elnettet. Ifølge Norlys kan intelligente ladebokse automatisk styre opladningen til de billigste tidspunkter.

Del artiklen:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Annonce

Seneste nyt
Mest læste
Husk vinterdæk
Nye dækregler allerede til denne vinter
Woman,Charging,Electro,Car,At,The,Electric,Gas,Station
Værkstedskæde slår alarm: elbil-tsunami udgør sikkerhedsrisiko
cbb2ccc3-715f-407e-9230-35055a185e18
Endnu en kinesisk elbil – denne gang med hæve-sænkebord
Scenic_E-Tech_electric_finalist_for_Car_of_the_Year_2024-2-MB
SCENIC E-TECH ELECTRIC VINDER CAR OF THE YEAR 2024
ExclusiveOnline