Annonce

Flere elbiler i Norden – Danmark i front i 2025

Elbilerne fik yderligere fodfæste i hele Norden i 2025, hvor alle fire nordiske lande oplevede fremgang i elbilandelen. Udviklingen var dog mest markant i Danmark, mens Norge fortsat indtager rollen som det mest elektrificerede bilmarked. Det fremgår af en pressemeddelelse fra Mobility Denmark.

Det samlede nybilsalg viste generelt positive takter i 2025. I Danmark blev der indregistreret 184.602 nye biler, hvilket svarer til en stigning på 6,7 procent i forhold til året før. I Sverige og Finland lå nyregistreringerne stort set på samme niveau som i 2024, mens Norge skilte sig ud med en kraftig vækst på 39,5 procent.

Årets sidste måned bød dog på store forskelle mellem landene. Danmark oplevede en fremgang på 5,7 procent i december, mens Norge mere end fordoblede antallet af nyregistreringer sammenlignet med samme måned året før. Omvendt sluttede både Sverige og Finland året med et mindre fald.

“2025 sluttede af med et blandet billede på tværs af de nordiske markeder, hvor især Norge markerede sig med en markant fremgang. Samlet set viser tallene dog, at de nordiske bilmarkeder har været stabile eller stigende gennem året, og resultaterne for 2025 ser flotte ud. Det giver et solidt udgangspunkt for indgangen til 2026,” siger Mads Rørvig, administrerende direktør i Mobility Denmark.

Elektrificeringen af bilsalget fortsatte i højt tempo. I Danmark var 68,5 procent af alle nyregistrerede biler elbiler i 2025, mens andelen i Norge nåede hele 95,9 procent. Sverige og Finland lå begge omkring 37 procent. Samtidig steg elbilandelen i alle fire lande i forhold til 2024 – med Danmark som den klare højdespringer med en fremgang på 17 procentpoint.

“Erfaringerne fra Norden viser, at elbilernes udvikling i høj grad afhænger af rammerne. Der er stor forskel på, hvor meget elbilerne er blevet prioriteret politisk på tværs af de nordiske lande, hvilket er tydeligt illustreret i resultaterne for 2025. I Danmark er der skabt gode forudsætninger for den videre udvikling med finanslovsaftalen, der fastholder den reducerede registreringsafgift på elbiler i 2026. Vi ser frem til at høre ekspertgruppens anbefalinger til fremtidens bilbeskatning senere på året,” siger Mads Rørvig, administrerende direktør i Mobility Denmark.

Mobility Denmark offentliggør hver måned tal for det nordiske bilsalg baseret på data fra bilstatistik.dk.

Del artiklen:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Annonce

Seneste nyt
Mest læste
Husk vinterdæk
Nye dækregler allerede til denne vinter
Woman,Charging,Electro,Car,At,The,Electric,Gas,Station
Værkstedskæde slår alarm: elbil-tsunami udgør sikkerhedsrisiko
cbb2ccc3-715f-407e-9230-35055a185e18
Endnu en kinesisk elbil – denne gang med hæve-sænkebord
Scenic_E-Tech_electric_finalist_for_Car_of_the_Year_2024-2-MB
SCENIC E-TECH ELECTRIC VINDER CAR OF THE YEAR 2024
ExclusiveOnline