Annonce

Rekordmange elbiler i juletrafikken: Her er de travleste rejsedage og bedste ladetidspunkter

Antallet af elbiler på de danske veje er steget markant det seneste år, og det kan mærkes, når juletrafikken for alvor sætter ind. Ifølge Danmarks største ladeoperatør, Clever, vil årets juleferie byde på både øget trængsel på vejene og høj aktivitet ved landets lynladere. Det skriver Clever i en pressemeddelelse.

Siden julen 2024 er antallet af elbiler i Danmark vokset med mere end 50 procent, så der nu kører omkring 530.000 elbiler rundt i landet. Erfaringerne fra sidste jul viser, at det især er bestemte dage og tidspunkter, der presser ladenetværket.

”Data fra den seneste jul viser, at aktiviteten på Clevers lynladere fra den 19. til 31. december i gennemsnit lå 13 procent over en normaldag. På de travleste rejsedage var belastningen op mod 29 procent højere end gennemsnittet,” siger Mathias Langkilde Sukstorf, ansvarlig for netværksstrategi hos Clever.

Ifølge Clever ventes de mest travle dage på ladenetværket at blive perioden fra lørdag den 20. til tirsdag den 23. december samt lørdag den 27. december. Omvendt var både juleaftensdag, juledag og nytårsaftensdag blandt de roligste dage sidste år – et mønster, som ifølge ladeoperatøren sandsynligvis gentager sig.

Selvom der er kommet markant flere elbiler, vurderer Clever, at belastningen på de travleste juledage igen i år vil ligge omkring 30 procent over en normaldag. Kapaciteten er nemlig udbygget i samme periode.

”Der er kommet markant flere elbiler det seneste år, men kapaciteten er fulgt med. Alene siden sidste jul har Clever øget antallet af lynladere med cirka 31 procent. Derfor handler juletrafikken i højere grad om at fordele belastningen i tid end om manglende ladeinfrastruktur. Julen er årets mest intensive rejseperiode, og det giver naturlige spidsbelastninger både på veje og på ladelokationer,” siger Mathias Langkilde Sukstorf.

Clevers data peger samtidig på et tydeligt døgnmønster. Den største aktivitet på lynladere ligger typisk mellem klokken 11 og 15, mens presset generelt er højt fra klokken 10 til 17. Uden for disse tidsrum er der bedre plads – også på de travleste rejsedage.

”Hvis man kan flytte sin opladning bare et par timer, kan man ofte undgå ventetid. For mange handler det mere om timing end om antallet af ladere. Det kan også betale sig at kigge efter alternative lynlademuligheder ved for eksempel supermarkeder, indkøbscentre eller byggemarkeder – og at undgå de mest populære ladelokationer som Køge, Ringsted, Odense, Fredericia og Vejle. Lad desuden kun det nødvendige, så der hurtigt bliver plads til den næste,” siger Mathias Langkilde Sukstorf.

Del artiklen:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Annonce

Seneste nyt
Mest læste
Husk vinterdæk
Nye dækregler allerede til denne vinter
Woman,Charging,Electro,Car,At,The,Electric,Gas,Station
Værkstedskæde slår alarm: elbil-tsunami udgør sikkerhedsrisiko
cbb2ccc3-715f-407e-9230-35055a185e18
Endnu en kinesisk elbil – denne gang med hæve-sænkebord
Scenic_E-Tech_electric_finalist_for_Car_of_the_Year_2024-2-MB
SCENIC E-TECH ELECTRIC VINDER CAR OF THE YEAR 2024
ExclusiveOnline