Annonce

Mercedes-Benz tester revolutionerende faststofbatteri i ny EQS-prototype

Mercedes-Benz har taget et vigtigt skridt mod fremtidens elbiler med et nyt faststofbatteri, der lover højere sikkerhed, lavere vægt og op til 25 % længere rækkevidde. Teknologien er udviklet i samarbejde med eksperter fra Formel 1-divisionen Mercedes AMG High Performance Powertrains (HPP) og er nu integreret i en prototype af luksussedanen EQS.

For første gang er et litium-metal faststofbatteri blevet testet i en kørende bil. Mercedes har gennemført omfattende laboratorieforsøg, og i februar rullede den første testbil ud på offentlige veje. Erfaringerne herfra skal hjælpe med at vurdere, hvordan teknologien kan indgå i fremtidige produktionsmodeller. Det skriver Mercedes-Benz Danmark A/S i en pressemeddelelse.

Faststofbatterier benytter en fast elektrolyt i stedet for en flydende, hvilket øger sikkerheden og gør det muligt at anvende materialer som litium-metal, der kan lagre mere energi end konventionelle litium-ion-celler. Resultatet er et lettere batteri med længere rækkevidde.

1.000 km på en opladning
I testbilen har faststofbatteriet givet en markant rækkeviddeforøgelse. Hvor den nuværende EQS 450+ kører over 800 km på en opladning, forventes prototypen at passere 1.000 km.

Mercedes-Benz fortsætter testforløbet i de kommende måneder med både laboratorie- og vejtests for at afprøve batteriets ydeevne og holdbarhed i praksis. Gennembruddet markerer dermed et stort skridt mod en fremtid, hvor elbiler kan køre længere og blive mere effektive.

Del artiklen:

Facebook
Twitter
LinkedIn
Pinterest

Annonce

Seneste nyt
Mest læste
Husk vinterdæk
Nye dækregler allerede til denne vinter
Woman,Charging,Electro,Car,At,The,Electric,Gas,Station
Værkstedskæde slår alarm: elbil-tsunami udgør sikkerhedsrisiko
cbb2ccc3-715f-407e-9230-35055a185e18
Endnu en kinesisk elbil – denne gang med hæve-sænkebord
Scenic_E-Tech_electric_finalist_for_Car_of_the_Year_2024-2-MB
SCENIC E-TECH ELECTRIC VINDER CAR OF THE YEAR 2024
ExclusiveOnline